Det var netop bygget færdig og klar til overlevering, men sådan skulle det ikke gå. Lørdag formiddag brændte et spritnyt sommerhus ned til grunden i Ellinge Lyng i Odsherred.
Meldingen om branden kom klokken 7. 28, og huset stod ikke til at redde.
Stedet er nu spærret af og bliver bevogtet indtil mandag, hvor brandtomten skal undersøges.
- Vi skal have fundet ud af, hvorfor det er brudt i brand. Lige nu er alle muligheder åbne, og vi kan ikke afvise, at det er påsat, men det ved vi slet ikke noget om endnu, siger vagtcjefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.