Spritbilist rullede rundt, og endte på taget

Foto: TV ØST

En 28-årig mand fra Holeby slap mandag aften heldigt fra et uheld i sin bil. Mere uheldigt var hans efterfølgende møde med politiet.

En anholdelse, en sigtelse for spirituskørsel og en sigtelse for at køre uden gyldigt kørekort.

Det blev mandag aften ’belønningen’ til en 28-årig mand fra Holeby, der kort forinden ellers var sluppet uskadt fra et trafikuheld i Maribo, hvor hans bil rullede rundt og endte med at ligge på taget.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Uheldet skete klokken 21.20. Da politiet nåede frem til uheldsstedet, så vurderede de straks, at føreren af bilen var beruset, og han blev anholdt for at få taget blodprøver.

Manden blev løsladt igen kort efter midnat, men bilisten kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App