Spritbilist ramte træ, bil og hus

Foto: TV ØST

En spiritusbilist gjorde i nat, hvad han kunne for at dumme sig for øjnene af politiet.

En 21-årig mand fra Sakskøbing måtte i nat erfare, at spiritus og kørsel er en uheldig cocktail.

Først gik det galt med at paralellparkere i Nykøbing Falster. Flere fodgængere måtte springe til side på Jernbanegade for ikke at blive ramt af bilen, inden den bankede ind i et træ.

Da politiet rullede op på siden af ham, sad han og snakkede i mobiltelefon og opdagede i første omgang ikke at det var politiet, der ville tale med ham. Det gik først op for ham, da en betjent lyste på ham med sin lygte.

Den spirituspåvirkede bilist besluttede sig derefter for at køre fra politiet. I den forbindelse lagde han ud med at påkøre en parkeret bil to gange.

Det lykkedes den unge mand at slippe af sted, men efter en kort jagt havnede han i en husmur.

Den 21-årige var allerede frakendt kørekortet og er nu sigtet i sagen. Sigtelsen lyder på spirituskørsel med færdselsuheld til følge og for at have bragt andres liv eller førlighed i fare, fremgår det af politiets døgnrapport.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App