Spritbilist opgav brors navn til politiet

Foto: TV ØST

En 40-årig mand fra Svebølle opgav sin brors navn, da han tirsdag aften blev standset af politiet og sigtet for spritkørsel. Det havde han dog glemt senere.

Tirsdag aften klokken 19.45 standsede politiet en 40-årig mand fra Svebølle, der kørte i en varevogn på Stationsvej i Svebølle ved Kalundborg.

Den 40-årige var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Glemte det med navnet

Da den 40-årige skulle have udtaget en blodprøve hos lægen, havde han tilsyneladende glemt, at han havde oplyst sin brors navn til politiet, da han blev standset, og han blev derfor sigtet for at have oplyst falskt navn til politiet.

Samtidig blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App