Spritbilist kørte ind i lygtepæl

Politiet fandt mandag aften frem til en beruset 35-årig mand, der havde kørt sin varevogn ind i en lygtepæl i Hyllinge og efterfølgende stak af fra stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik mandag klokken 22.26 en anmeldelse om, at en bil havde nedlagt et havehegn og var kørt ind i en lygtepæl på Søndergade i Hyllinge, ved Næstved. 

Vidner havde set bilisten stikke af fra stedet uden at give sig til kende. Da betjentene ankom til stedet, holdt der ganske rigtigt en varebil, som efter en tur gennem en have var standset brat op ad en lygtepæl.

Fuld og opfarende

Betjentene patruljerede i området, og en times tid senere fandt de frem til bilisten, som var en 35-årig mand fra lokalområdet.

Den 35-årige virkede både fuld og opfarende, men var ikke umiddelbart kommet noget til ved uheldet. Han blev anholdt klokken 23.28 og sigtet for spirituskørsel, og efter afhøring på politistationen i Næstved blev den 35-årige løsladt igen klokken 1.34.


Nyhedsoverblik