Spritbilist kørte i grøften

En 40-årig spritbilist kørte søndag formiddag galt i Boeslunde. Uheldet skete, mens en bagvedkørende bilist talte med politiet om manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En spirituspromille en del over det tilladte var efter alt at dømme årsagen til et trafikuheld i Boeslunde mellem Skælskør og Korsør søndag formiddag.

Her kørte en 40-årig mand i grøften på Boeslunde Byvej.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete, mens en bagvedkørende bilist talte i telefon med politiet om mandens usikre og slingrende kørsel.

Politiets efterfølgende undersøgelse viste, at manden havde ganske meget alkohol i blodet. De ønsker ikke at oplyse den præcise promille, men betegner den som ’en del over det tilladte’.

 


Nyhedsoverblik