Sprængstof fundet i skov ved sygehus

Et område ved Næstved Sygehus blev tirsdag eftermiddag spærret af efter fund af plastikposer, der viste sig at indeholde sprængstof.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Plastikposerne med sprængstof blev fundet af en kvindelig kondiløber tirsdag eftermiddag i en mindre skov mellem sygehuset og kommunen. Kvinden indleveret poserne på politigården i Næstved.

Efter at have set og lugtet til indhold valgte politiet at alarmere Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste og afspærre området, hvor poserne var fundet.

EOD sendte rullemarie ind i skovområdet og efter at have taget røntgenbilleder, kunne ammunitionsrydderne konstatere, at de resterende plastikposer var tomme. Omkring klokken 17.30 blev afspærringen ophævet igen.

Poserne med indhold, der blev afleveret hos politiet, blev efterfølgende undersøgt, og det har indtil viderer vist sig, at ihvertfald den ene af poserne indeholder plastisk sprængstof, der kan kan være særdeles farligt, når det opbevares forkert.

Pakken med sprængstof er på størrelse med en klementin. Den anden pakke, der er på størrelse med en appelsin er endnu ikke undersøgt.

 Begge pakker er blevet kørt væk med et særligt køretøj, en såkaldt bombebrønd, og skal nu undersøges nærmere hos Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste i Farum.


Nyhedsoverblik