Spørg Erik Andersen

her kan du se spørgsmål og svar fra tidligere år

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

 

 

 

Tidligere spørgsmål og svar:-------------------------------------------------

 

Akacietræ
I een af jeres udsendelser blev der flere gange forevist og nævnt et akacietræ. Vi har her på skolen et meget stort og meget gammelt, smukt Akacietræ, som en af vores lærere imidlertid har fundet frem til via leksikon og internettet ikke hedder Akacietræ, men et Robiniatræ. Vi har dog altid været af den opfattelse, at vores træ er et Akacietræ. Men ser man på blade og blomster m.v. ligner det også et Robinia. Vores træ er magen til træet i udsendelsen. Kaldes træerne begge dele - hvem har ret!
Med venlig hilsen Annette Friis Jensen, Dyhrs skole

I daglig tale kaldes det for et Akacietræ. Det latinske navn er Robinia pseudoacacie, så i har begge ret, da det kaldes begge dele.Vi bruger altid de latinske navne for at sikre at vi snakker om det rigtige.
mvh.
Erik Andersen

Udryddelse af brombær
I nævnte vedr. udryddelse af brombær brugen af RoundUp, der jo er noget giftigt stads. Min ide var at man klippede planten så tæt på jordoverfladen som muligt, og derefter tog en sprøjte fra apoteket med et par mililiter RoundUp, for derefter at gi den en par dråber direkte i roden. Det sparer gift.  Men vil det virke tilstrækkeligt ?
Med venlig hilsen - M. Jensen

Den bedste måde at komme af med sin brombær,  er at sprøjte på hele planten når der er rigtig mange blade, og helst i maj - juni. Hvis man bruger en god forstøversprøjte går der ikke så meget gift til. Om det har den fulde virkning med et par dråber direkte ned i roden er jeg desværre ikke i stand til at svare på.
mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Hvordan får man trompet blomster til at overvintre?
Da jeg holder meget af trompet blomsterne, har jeg været heldig at få nogle til at overvintre men ak de blomstre næsten ikke. Hvordan er det bedst at få dem til at overvintre og hvordan får jeg dem til at blomstre år efter år
med venlig hilsen
Elsebeth Ahlgren

Den skal overvintres frostfrit og lyst. Når den vokser kræver den meget vand og gødning for at vokse optimalt, den skal ligeledes have en varm og solrig vokseplads.
Hvis disse betingelser er opfyldt, burde den blomstre hvert år. Husk at skære den godt tilbage om foråret.
Mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Gødning til hortensia!
Skal hortensia gødes med rododendrongødning - eller med alm. blomstergødning ?
...og hvordan skal hortensia vinterdækkes ? Det hjælper vel ikke at dække omkring roden, når det er de nye skud, der kan fryse ned - skal de dækkes helt med vintermåtter eller hvordan ?
Sidste år grandækkede jeg, men uden godt resultat - ingen blomster!
Venlig hilsen Elin Bertelsen

Hortensia kan gødes med begge dele. Det er en næsten umulig opgave at vinterdække hortensia. Den bedste løsning vil være at skifte dine hortensia ud med de nye sorter, der blomstrer på 1 års skudene, så er man sikker på blomster hvert år.
Mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Korrektion til tidligere svar
Til Erik Andersen
Dit svar til Kate Hansen er IKKE rigtigt.
Det er en Violet  Pigæble  Datura stramonium L. var. Tatula,  og ikke en Kantbæger, Kantbæger har ikke piggede frøkapsler.
Venligst Grethe Iversen

Tak for din mail.
Du har fuldstændig ret med hensyn til Kantbæger, den har glatte frøkapsler. Jeg beklager at have svaret forkert, men det sker desværre også for mig.  Tak for hjælpen
mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Blodblomme bliver tynd i løvet
Jeg har en blodblomme som er ca 4-5 meter høj og fyldig og rund krone
Den er blevet meget tynd i løvet og taber allerede tidligt rigtigt mange blade. Da den står tæt på fortovet kunne jeg tænke mig at beskære den kraftigt.
Hvor hård må jeg være ved den.
Jeg har en ide om at skære alle stammerne(4) ned til ca 1 1/2 til 2 meter. Kan den tåle det.
Med venlig hilsen
Jens Sejberg

Der er mange blodblommer der har taget skade efter den kolde vinter vi havde i februar og april. Det vil være en god ide at skære træet tilbage. Præcist hvor langt du kan skære det tilbage er svært at sige, men skærer du ned så der kun er meget tykke grene tilbage, er det ikke altid at træet har kræfter til at komme igang igen,  en halvering af kronen burde ikke være noget problem.
Mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Kan troldhassel flyttes?
jeg har en troldhassel 2.5/ 3 m høj som står alt for tæt på huset, kan den flyttes og hvordan/hvornår
Med venlig hilsen
Anne-Marie Jørgensen

Nej, det kan desværre ikke lade sig gøre at flytte så stor en plante. I vil ikke få rødder nok med til at planten kan komme igang igen. Det bedste forsøg vil være at skære den ned til ca 75 cm. og så derefter flytte den, men chancen er lille. Tidspunktet for en flytning vil være fra ca. 1 november.
mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Emne: Egebladene bliver sorte
Vi har et egetræ, hvor bladene er blevet helt sorte. Når det regner, bliver vores træterrasse helt sort, og farven er ikke til at få af. Vi har overvejet at fælde træet, da træterrassen er helt ny, men håber at du kan give et godt råd, så træet kan få lov at blive stående.
Med venlig hilsen
Lone Grønlykke

Vedr. dit Egetræ har jeg desværre ikke noget godt råd til, at træet ikke får sorte blade. Det er for mig et ukendt fænomen, men jeg er sikker på at det er et svampeangreb som du ikke kan gøre noget ved.
Mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Emne: Flydende gødning
I en udsendelse for nylig viste Erik, hvordan man kunne give sin græsplæne gødning med en "maskine" med gødning i, som man koblede til sin vandslange. Når man åbnede for vandet fik man den helt rigtige blanding til plænen.
Jeg har været et par steder, hvor man kan købe al slags gødning, men netop det system kendte man ikke. Hvor kan jeg få sådan et arrangement.
venlig hilsen
Jørgen Helstrup

Den flydende gødning vi brugte hedder Græs GTI. Det er et firma der hedder Nelson Garden der forhandler det ud til havecentrene.
mvh.
Erik Andersen

---------------------

Emne: Sygdom i blommetræ
Hej Erik.
Jeg har et spørgsmål om bladsygdom i blommetræ (sveske).
Det startede sidste år og nu er jeg bange for det kan brede sig til andre frugttræer, der står i nærheden. Hvad er det og hvad kan det bekæmpes?

Til Steen Hansen
Det som du har på dine blommer er blommepunggalmider. Miderne kommer frem om foråret efter at have overvintret i knopperne. Angrebene er helt uden betydning for blommehøsten, men kønt ser det ikke ud.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------

Emne: Opsamling af regnvand
Er det en god ide at samle regnvand op til at vande blomster med ? Jeg syntes at der hurtigt kan komme alger i vandet.
Venligst Mogens Hansen

Det er en rigtig god ide at opsamle regnvand. Hvis du opsamler det i en regnvandstønde hvor lyset ikke kan trænge igennem, kommer deer ingen alger.
mvh.
Erik Andersen

--------------------------

Emne: Hvad gør jeg med mine agapanthus?
I min have står tre grupper blå agapanthus, som overvintrer ude. De står ikke i krukker, men er plantet i jorden. Nu kunne jeg godt tænke mig at få nogle flere planter, der er lige så hårdføre. Min lokale planteskole har ikke vinterhårdføre agapanthus, men iflg diverse opslagsværker skulle de kunne deles.
Mine spørgsmål er: Hvornår på året vil det være bedst at gøre det? Og hvordan skal jeg gøre det? Skal jeg bare skære over med en spade "i blinde", eller skal jeg grave planten op, dele den mere forsigtigt og replantere begge dele med risiko for at begge dele går til?
Med venlig hilsen
Ulla Gelker, Nykøbing F

Agapanthus er ikke 100 % vinterhårdfør, derfor ses den sjældent udplantet i haven. Hvis du vil dele den, skal det gøres når planten er i hvile, ikke når den gror.
Du kan godt dele den med en spade, men ikke i blinde. Når planten kommer op og noget af jorden vaskes af er det forholdsvis nemt at se hvor den skal deles, så ingen af planterne går til.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------

Emne: Huller i bladene
Jeg har en tobakspibeplante stående tæt på en Aunbøg (hæk). Den er på andet år på pladsen og vokser fint.
Men nu er der begyndt at komme små huller i bladene, startende fra bunden. Det samme skete sidste år, og i løbet af et par uger var der intet tilbage af bladvæksten....
Jeg kan ikke se nogle dyr Hvad er det? Og kan jeg gøre noget?
Med venlig hilsen
Jesper Jul

Jeg er helt sikker på det er snegle der spiser bladene. De arbejder om natten og er væk om dagen. Det er sikkert de små grå snegle uden hus.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------

Emne: Sneglegift
hej erik andersen.
Hvad var det du anbefalede som sneglemiddel?
vh.Birgitte Raunholdt

Det aktive stof i sneglegiften hedder jernfosfat (ferrifosfat). Det købes sikkert under forskellige handelsnavne.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Kan fuksia dø af alderdom?

Jeg ser altid "Ud i haven " for det er et rigtig godt og lærerigt program. Jeg har set det alle de år, det er blevet sendt og er blevet klogere på mange ting om haven.
Mit spørgsmål: Jeg havde 16 vinterhårdføre fuksia i min have, de er ca 20 år gamle, men nu er tre af dem gået ud. Min nabo har også een der er gået ud. Kan fuksia blive for gamle, og kan jeg forvente at alle de andre også går ud?
Birthe Pedersen, Korsør

Fuksia kan dø af alderdom, men jeg er sikker på at de er frosset ihjel sidste vinter. Det var en meget slem vinter for de mere sarte planter, deriblandt hører havefuksia. Hvis du vil være mere sikker på overvintringen skal de dækkes godt, evt. med et godt lag blade.
mvh.
Erik Andersen

--------------------------------------

Emne: Hvorfor bliver mine jordbær 'krøllede'?

Tak for et godt og lærerigt program.
Mit spørgsmål er:Hvorfor ser mange af vores jordbær sådan ud ? De er "krøllede" og har en hård grøn spids.


Med venlig hilsen
Helge Reitz, Nykøbing F.

Dine jordbær har sandsynligvis haft besøg af Jordbærtægen. Det er gnavet fra jordbærtægelarven der forårsager de deforme bær, populært kaldes bærene for knortede jordbær. Den er desværre svær at bekæmpe med de midler der findes idag.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Skal man vande når man har strøet hortensia-blåt?

Mange tak for nogle skønne og informative vandreture i haverne, som tryllebinder os seere. Nogle gange er det næsten som om man kan mærke duften helt ind i stuen!!
For nogle dage siden så jeg noget om hortensiablåt, hvor gartneren forklarede, at man bare skulle drysse det hvide pulver ud under planten. Ikke noget om vanding, hvilket jeg ikke rigtigt kan forstå? Jeg gik straks ud og gav mine "lyserøde" blomster, der snart kommer, men som ikke længere er blå, som de skal være. Må jeg spørge "dumt" - hvorfor skal man ikke vande efter at man har strøet pulvert?  Jeg spørger, fordi det faktisk aldrig regner her hvor jeg bor - Gershøj - kom selv ud og se. Vi snydes hver eneste gang, alle andre får skønne grødebyger, som vi går her og sukker efter. Jeg bærer omkring 300 liter vand rundt i min have hveranden dag. Det er dyrt og meget, meget besværligt. Jeg bruger kander, fordi vandværket ikke kan følge med, hvis vi bruger slange, da vi er i permanent vandunderskud herude.

Så - jeg spørger, hvordan kan hortensiaen få fat i pulveret - når det aldrig regner?

Elisabeth Larsen, Kirke Hyllinge

Jo, du skal vande det hvide pulver ned til plantens rødder, ellers har det ingen virkning. I modsat fald vil det først virke når der kommer regnvejr.
Mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Clementintræ uden frugter

Som ung fyr, på 25, falder jeg nok lidt udenfor den primære seergruppe. Men jeg går meget i haven, og nyder at se jeres haveprogram. Jeg har et clementintræ, som har stået i en kæmpe potte i tre år. Det er minimum vokset til dobbelt størrelse mens jeg har haft det. Det skyder helt vildt, og har mørkegrønne flotte blade.
Men det får ikke frugter. Det havde grønne frugter meget sent på året sidste år, på størrelse med glaskugler. De faldt ikke overraskende af. Jeg giver det citrusgødning, og det står ude i læ om sommeren, og inde i frostfri garage ved vindue om vinteren.
Jeg har læst mig til at salmiakspiritus i vandet skulle være godt. Er det noget du kan anbefale?
Og at det i øvrigt skulle være godt til alle surbundsplanter. Hvad er din holdning til dette?
Mick Torp-Jensen, Næstved

Problemet med dyrkning af citrusfrugter er, at vi ikke har de samme vækstbetingelser, som der hvor planterne oprindelig kommer fra. Dette gør at planterne ikke når at modne på en vækstsæson. Normalt bliver mange af frugterne siddende på planten, men er der flere end planten kan klare, smider den nogle af dem af. Det samme gør den, hvis der ikke har været en god bestøvning. Det bedste du kan gøre er at placere den på et lunt sted og så håbe på en solrig sommer.
Salmiakspiritus i vandet har jeg ingen erfaring med.
Mvh.
Erik Andersen

 

---------------------------------

Emne: Problemer med rhododendron

Netop nu er rhododendron jo smukke alle steder. Blot ikke vor 3
rhododendron (Nova Zembla, Cunninghams White og Catawbiense Grandiflorum).
Problemet er, at knopperne nok åbner sig, men slet ikke fuldt. Så
blomsten fylder kun en trediedel af, hvad man kunne forvente. Og mange
aF blomsterne visner inden de når at åbne sig helt. Det er ens på alle
tre rhododendron, som står i samme bed. Se vedhæftet foto og bemærk især
dem øverst til højre i fotoet. Sådan ser de fleste ud, og de åbner sig
ikke mere.
Hvad kan mon være grunden til dette kedelige fænomen.
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Ole Johansen

Når blomster eller knopper opfører sig som i din have er det normalt tegn på
vinterskade af knopperne. Cunninghams White er den værste til at få skader,
men efter en vinter som i år med så lave temperaturer kan man også forvente
skader på andre sorter. Det er ikke en sygdom og forhåbentlig kun noget du
ser i år.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Ligusterhækken vil ikke vokse

Jeg vil høre om man selv kan lave ligusterhæk planter og om hvordan man gør dette.

Skal man tage stiklinger eller ????

Jeg har for 4 år siden plantet en ligusterhæk men der er ca. 2 meter der ikke rigtigt vil vokse. Jeg har prøvet med gødning og at grave jorden op og jeg har udskiftet den men der sker ikke rigtigt noget øv øv.

Så nu spørger jeg jer. Jeg følger altid med i jeres programmer, og ser alle de flotte haver i viser frem.
M.V.H.
Lars Tronier

Jeg er helt sikker på, at grunden til at din hæk ikke vil vokse på et bestemt sted skyldes en våd plet i jorden, eller at jorden på de 2 m. er meget hård. Det kan også være dårlig jord, men uanset hvad problemet er skal du prøve at løse det, ellers får du ikke planterne til at vokse ordentligt. En af de 3 ting jeg har skrevet er i 95 % af alle tilfælde årsagen til dårlig vækst.
mvh.
Erik Andersen

 

 

---------------------------------

 

Emne: Skvadderkål

Hej. Vi har et problem i vores have med svadderkål. De er alle steder og
synes at hver gang jeg fjerner dem så går der lige 2 uger ellers så noget og
så er de på vej op igen. Kan man ikke gøre noget så de forsvinder helt
Gitte Christensen

Skvalderkål kan kun bekæmpes kemisk eller hvis man dækker jorden med en
ukrudtsdug. At hakke den væk hjælper desværre kun i ganske kort tid.
Mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Pæretræ med sorte blade
Jeg har et pæretræ med tre sorter på, desværre så har det, det ikke så godt. Når det er sprunget ud og har blomstret, så begynder grenene at få sorte blade ude i enden, pærerne falder af inden de har fået den rigtige størrelse og er også sorte. Vi overvejer nu at træet skal fældes, da det havde samme problem sidste år. Hvad kan det fejle og kan man gøre noget.

Hilsen Karin Jørgensen

De sorte blade på pære følger visse sorter af pære. Det skyldes udtørring af bladvævene som følge af større fordampning end rødderne er i stand til at erstatte. Man ser det ofte i blæsende perioder.

Når frugterne falder af kan det skyldes manglende bestøvning, hvis kun 1 af sorterne blomstrer. Det kan også skyldes at planten sætter flere frugter end den er istand til at udvikle og ligeledes kan der være svamp på frugterne.
Omkring hækken er der desværre kun den mulighed at sprøjte så bladlusene dør, der er ingen anden måde der virker.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Hvad hedder blomsten?

Hej. Kan du hælpe mig med, hvad dette er for en blomst? Den er pludselig i min have. Hilsen Per

Det er en fuglemælk, en ukrudtsplante der spredes ved frø. Den breder sig forholdsvis hurtigt og gror hvor ikke meget andet vil gro.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Søde kartofler
Vi bor i Sverige men följer Eres program varje gång, senast såg vi ett program med södkatofler, nu är var fråga hur startar man det med att odla södkatofler .
Är det frö eller köpa man bara en södkatoffel och sätter i en kruka.
Vi tycker det är så spännande och vill gott försöka.
Med många hälsningar och tack för ett mycket trevligt program.
Inger Nielsen, Bara

Sødekartofler  købes som planter og de hedder Ipomoea batatas. Jeg tror de kan købes i det lokale havecenter, ellers kan de skaffe den fra deres blomsterleverandør.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------

Emne: knoldbegonier
Hvordan er det nu lige det er med at knibe knopper. Er det de 2 yderste eller den i midten man skal fjerne for at få de flotte dobbelte blomster?
Mange tak for gode lærerige udsendelser.
Anne, Sakskøbing

Normalt når man kniber en plante er det topskudet man kniber for at få planten til at buske sig mere, men bliver sideskudene for lange kan de også knibes. mvh. Erik Andersen

----------------------------------

Emne: Orm i kirsebær.
Vi sad og så jeres haveprogram fra Bogø, og da sagde Erik at kirsebær ikke kunne få orm, det passer ikke. Vi har et kirsebærtræ som bærer store røde bær og for to år siden bar det rigtig mange, men da vi plukkede dem var 8 ud 10 fulde af orm og vi talte med nogle der også havde været ud for det samme. Har i nogen forklaring på det ?
Med venlig Hilsen
Irene og Tom Jensen, Nykøbing F.

Ja, selvfølgelig må jeg ikke sige at der aldrig kommer orm i kirsebær, for det gør der jo af og til, men problemet er ikke nær så stort som i æbler og blommer.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Plænerens?
Jeg har set en udsendelse, hvor du fortalte om et middel til at fjerne ukrudt i græsplænen.
Jeg forstod, at det var et hormonmiddel, men vil meget gerne vide hvilket produkt det er, da jeg har prøvet TRIM plænerens, som slet ikke virkede (kun at pengepungen blev lidt lettere), så for ikke at blive skuffet igen ville det være rigtig dejligt, hvis det kunne virke næste gang, jeg brugte noget.
I øvrigt: Tak for et godt program!
Med venlig hilsen
Ingrid Jørgensen

Det ukrudtsmiddel vi omtalte hedder Turfline. Det er et meget effektivt middel der tager langt de fleste ukrudtsarter.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Hønsemøg til græsplænen

Hej Erik
Kan man bruge hønsemøg til sin græsplæne?. Hvad hvis man blander det med vand 1kg til 50 liter vand og så vander det ud.
Mvh Peter Terp.

Vedr. Hønsegødning er det altid en god ide at kompostere det i 2 til 3 år inden det bruges. Frisk Gødning er meget stærkt, jeg kender ikke blandingsforholdet når du blander det med vand. Bruges gødningen frisk til spiselige afgrøder risikerer man at overføre tarmbakterier til planterne og risikoen for at blive syg er til stede.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Masser af myrer

Jeg har en masse myrer i mit højbed, er det godt eller skidt ?
Med venlig hilsen
Mie Sørensen

Myrer i højbedet er skidt for planterne og du bør vande med et myremiddel, men husk ikke at bruge det til spiselige afgrøder, men er du nødt til det må du ikke spise de ting hvor du har vandet.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Buksbomhække taber bladene
Jeg er en gammel havepige på 75, der stadig er fit. Jeg har selv lavet 3 firkantede miniature hække af buksbom, de er nu ca. 14 år gamle, og desværre er de begyndt at visne flere steder. Jeg har halveret den mindste og håber på den kommer igen, men de to andre er også begyndt at gøre det samme. Hvad er der mon galt med dem? Jeg sender et billede med af dem. De indkranser alle mine Roser, og er ellers meget flotte.
Med venlig hilsen
Vivi Mortensen

Det kan der være flere grunde til. En grund kan være et kraftigt luseangreb, de er meget slemme til at få uldlus, en anden årsag kan være et svampeangreb og den 3 ting kan være at planterne er gamle og begynder at mistrives, men jeg tror det er en af de første 2 muligheder.
Det er en udemærket ide at prøve at skære dem ned for at vokse sig pæne igen.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Søde kartofler
I har i et haveprogram vist en sort af søde kartofler, der passer til det danske klima. Hvad hedder sorten og hvor kan man købe lægge-søde kartofler?
Med venlig hilsen
Xin Zhou

De søde kartofler er sorten Ipomoea batatus.
Den burde kunne købes i de fleste havecentre og ellers kan de skaffe den.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Emne: Larver i blodblomme
Tak for et godt program, vi har en stor blodblomme som er blevet angrebet af larver. Jeg tror det er sommerfuglelaver men er ikke sikker. Det er nogle små lysegrønne laver som æder bladene og forpupper sig.Hvad gør man ?
m.v.h.
Birgitte Svendsen

De små larver forsvinder meget nemt hvis træet sprøjtes med et insektmiddel. Husk at sprøjte tidlig  morgen eller sen aften. Ved sprøjtning i høj solskin risikerer man svidninger på planterne.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------

Emne: Sød kartoffel
Efter at have set programmet i torsdags, er vi blevet meget interesseret i at købe "sød kartoffel".
Vi har prøvet i flere plantecentre uden held. Kan I oplyse hvor den købes?
Med venlig hilsen
Mai Fisker Lassen

der er sikkert ikke så mange der har den i sortiment, men dem der sælger blomster kan skaffe den hjem fra deres blomsterleverandør, den er ikke svær at skaffe.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------

Emne: Padderokke
Tak for et godt program. Jeg har et spørgsmål vedrørende Padderokke, den kommer fra naboen gennem hækken. (naboen er en ældre dame som desværre ikke kan holde den nede. Hvad kan jeg gøre? Selvom jeg graver rødderne op er der nye inden en uge.
med venlig hilsen
Jette Sørensen
Nykøbing F.

Padderokker er et stort problem i mange haver, de er meget sværre at bekæmpe og jeg har ikke de vise ord på hvordan du effektivt slipper af med dem.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------

Emne: Hvilken vindrueplante skal jeg vælge?

Tak for nogle dejlige programmer.jeg har lige fået drivhus og vil nu gerne have en vindrueplante, men hvilken? og skal den plantes udenfor drivhuset eller kan man plante den inde i drivhuset.
venlig hilsen   
lis hansen
horbelev

Det er en god ide med en vindrueplante i drivhuset, personligt ville jeg vælge den grønne der hedder Himrod, da den er sød og uden sten. Den kan fint plantes inde i drivhuset hvis du ikke har støbt sokkel på.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------

Emne: Spiringskasser
Ser det dejlige program tit og ofte. Så i spiringsprogrammet at I havde nogle spiringskasser, som I vistnok kaldte "clok box". Hvor finder man dem? Jeg synes de så smarte ud og " leger" selv  med at forspire mine planter.
Venlig hilsen Ole

Ja det er rigtigt de hedder clok box og de kan købes i de fleste havecentre.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------

Emne: Buske bliver mere og mere medtagne

Først og fremmest tak for det gode program. jeg har fået et problem i mit sommerhus med en hæk, som består af Kirsebærlaurbær. Sommerhuset ligger i et område, der er meget sandet. Problemet er at "noget" synes at have fået kig på planterne, som her i det sidste år bliver mere og mere medtagne. Det startede faktisk med to buske men har åbenbart bredt sig, sidste år prøvede jeg at sprøjte den angrebne planter med Maladan. Kan det være en snylter af en slags? Hvordan får jeg løst problemet? Sprøjte/ pudre planterne?

Problemet med laurbærhækken er ikke sygdom, men en vinterskade. Det bedste I kan gøre er at klippe planterne kraftigt tilbage, så vil i få nogle pæne planter igen, men med risiko for at de igen bliver skadet af en hård vinter.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------------------------

Hvornår er det bedst at så persille?

Hvornår er det bedst at så persille?
Hvor ofte skal jeg så, er det hvert andet år?
Kan jeg flytte persille planter ?
Skal persille have meget sol?
Kan persille såes i en altankasse/potte?
Hvordan får jeg en kraftig persille?
Når jeg køber basillikum i en potte vil jeg gerne plante den om i en større potte, for at få den til at brede sig, så jeg kan få glæde af den i lang tid. (har to bekendte som gør dette med stort held)
Jeg har prøvet at plante om flere gange, men hver gang mislykkedes det, planten går ud.(jeg har planten i køkkenvinduet, jeg vander i underskålen og nipper over et nyt lille blad)
Jeg har en hvidløgs purløg, hvor gammel kan den blive i mit lille udendørs urtebed? Kommer al. Purløg år efter år eller bør jeg så det hvert/hvert andet år?
Mit urtebed vender mod syd.
Med venlig hilsen
Jane Ustrup Christensen
Kalundborg

Persille sås på friland i april, man sår hvert år. Det du sår i år kan du høste på hele efteråret og næste forår indtil den nysårede persille er fremme. Persille vil meget gerne have fuld sol. Du kan godt så det i altankasse, men du får den kraftigste persille når den gror direkte i jord.
Basilikum kan sagtens plantes om i en større potte, husk at bruge en god pottemuld og sørg for at der er gode drænhuller i potten. Når planter står i potter skal de gødes ved hver vanding.
Hvidløgspurløg gror på samme måde som alm. purløg.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------

Gødning til græsplæner, der har mos

Hej Erik
Jeg har hørt, at du havde noget gødning til græsplæner hvor der også var tilsat noget til mos i plænen. Hvad hed det og hvor kan det købes?
Med venlig hilsen
Anni Christensen
Slagelse

Til Anni Christensen
Gødningen hedder Vertigazon og kan købes i de fleste havecentre - ved Slagelse tror jeg i Øster Stillinge
mvh.
Erik Andersen

-----------------------------------

Hvad hedder de hvide piller?

Hej
I et haveprogram blev der vist nogle hvide piller som kunne i bruges til “vandreserve i have krukkerne, hvad hed det?
Med venlig hilsen
Kjeld N. Suhr

De hvide piller hedder Perlite. De  kan købes i de fleste havecentre.
Mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Hvem spiser stedmoderplanterne?

Hej Erik
Jeg har et spørgsmål: Hvad elsker stedmoderplanter på kirkegården? De bliver gravet af ved jorden og det eneste sted, hvor der er et problem, er midt inde på kirkgården
med venlig hilsen Jane Dickow

Jeg er helt sikker på det er rådyr der spiser dine stedmoderplanter
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Hvordan forårs beskærer jeg Leander-rosen?

Hej Erik Andersen.
Jeg følger ofte i TV dine haveforklaringer, som du har sammen med Sille.
I en af udsendelserne behandlede I forårs beskæring af roser.
Jeg har en ældre engelsk Leander rose som jeg har haft i ca. 10 år, jeg har flyttet den et par gange med godt resultat hver gang. Her i foråret er den godt en meter høj og står som en busk, med mange grene. - Nu er mit spørgsmål, hvordan skal jeg beskære den nu, skal jeg klippe den helt ned, eller skal jeg lade den bevare sin nuværende højde og kun fjerne vinterens frostskader?
De bedste hilsener
Jørgen V Jørgensen

Den rigtige måde at beskære Leander rosen på er at beskære den tilbage til ca 20 cm. højde. På den måde får du en pæn tæt rose helt fra bunden og hvis rosen stadig er livskraftig vil den nå fuld højde i løbet af sommeren. Hvis du kun klipper det visne væk vil den blive bar i bunden.
mvh.
Erik Andersen

---------------------------------

Overlever mine sommerfuglebuske?

Hva er der sket med vores sommerfuglebuske? De var begynt at sætte blade, men så kom der en nat med hård frost og nu ser de helt døde ud. Er de døde, eller kommer de igen?
Venlig hilsen
Ingelin Schmidt

Jeg er ikke sikker på at din sommerfugleusk er død men fra det øjeblik, hvor de nye blade blev ødelagt til der kommer nye frem igen går der ca 3 uger. Det vil være en god ide at beskære busken et stykke tilbage.
med venlig hilsen
Erik Andersen

-----------------------------------

Hvad gør vi med en Agave om vinteren

Hej Erik Andersen..
Vi har en stor agave i en krukke i haven. Vi har fået den foræret af noget familie, sidste år, da de ikke havde plads til den mere. Vi plantede den om, da vi fik den, den havde mange små aflæggere, som vi gav til den forrige ejer.
Den er så tung og uhandy, at vi ikke kan bære den ovenpå, hvor den overvintrede sidste år i et forholdsvist koldt, men kuldslået rum.

Kan den overvintre på anden måde? F.eks. i et meget varmt fyrrum, i en carport pakket ind i vintermåtter eller hvad skal vi gøre??

Med venlig hilsen
Erik Korre

Til Erik Korre
Tak for mail. vedr. agave
En agave skal altid overvintre 100 % frostfrit. Det bedste sted vil være i et køligt, men lyst rum. Et meget varmt fyrrum vil være en dårligere ide, men stadig bedre end at dække den i carporten, hvis vi får vinter som sidste år vil frosten trænge ind til den og planten vil rådne. En anden god mulighed vil være i et drivhus hvor man opsætter boblefolie og evt. har en lille varmeovn stående til de rigtig kolde dage.
mvh
Erik Andersen

-------------------------------------

Vindrue plante skrumper og er sure

Vi har en vindrue plante der er ca 15 år, der er hvert år mange druer 
på, men på de fleste klaser begynder druerne at skrumpe ind og de er 
sure.Hvad er der galt og kan der gøres noget.Tak for et godt program.
V.H.Åse Hansen.

Til Åse Hansen
Tak for mail vedr. vindrue
Sygdommen kaldes for kræntning. Først brunfarves stilkene og senere druerne, hvorefter skrumpningen kommer. Årsagen er normalt store udsving i temperatur, luftfugtighed og næringsoptagelse. Også vandmangel i de nedre jordlag kan spille en rolle, dette er dog lidt usansynligt i år.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Plante fra Kroatien

Kære Sille Roulund & Erik Andersen.
Denne plante er fotograferet i Croatien i september, kunne I hjælpe hvilke plante/frugt det er.
Med venlig hilsen
Inger & John Klinke

Til Inger og John Klinke
Tak for mail vedr. foto.
Umidelbart ikke nemt at se ud fra billedet, men det bedste bud er et jordbærtræ.
mvh.
Erik Andersen

Kære Sille Roulund og Erik Andersen.
Tak for svar på vores henvendelse vedr;, Plante/frugt fra Kroatien. Imidlertid har vi selv fundet ud ad at det er en brødfrugt.
Venlig hilsen
Inger & John Klinke

-------------------------------------

Huller i egetræ

til Haven
Jeg har et problem med et egetræ er det et dyr eller
angreb med den cirkel runde huler omstamen  jeg håber at det kommer i
udsendelsen Haven. ( tak for et godt program )
Hilsen jens Balslev

Til Jens Balslev
Tak for mail vedr. egetræ
Det der sansynligvis laver hullerne i træet er en træborer. Det er en
sommerfugl der lægger sine æg på stammen. Når æggene klægges gnaver larverne
sig ind i træet Larvestadiet varer 2 år og i de 2 år gnaver de lange gange
inde i træet. Det er meget sjældent man ser angreb af træborer og bekæmpelse
er ikke umidelbart nemt.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Solsort spiser glasbær

hej Erik
Jeg har en glasbær i haven som jeg har haft i 8-10 år.Jeg har læst at fuglene ikke kan lide den,
men sidste vinter tog solsorten dem alle i nov.-dec.Hvorfor?
Hvad kan jeg gøre for at det ikke sker i vinter.
Jeg har tænkt at lægge fuglenet over men det ødelægger jo det flotte syn af den om vinteren.
Hilsen
M. Henriksen

Til M. Henriksen
Tak for mail vedr. glasbær
Normalt er fuglene ikke særlig glade for glasbær, men sidste år var en undtagelse, der var det et spørgsmål om at overleve. P.gr. af vinterens tidlige start var der ikke så meget fuglene kunne finde og spise.
Hvis ddet sker igen og du gerne vil bevare bærene må du lægge net over, men det går ud over synet. Desværre er det den eneste mulighed.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Hvornår kan denne hæk beskæres?

Hej!
Vi vil meget gerne høre hvornår denne her hæk kan beskæres? Forår eller efterår!
Hilsen
Tina og Jan Kristensen

Til Tina og Jan Kristensen
Den kan fint klippes om foråret, men hvis i klipper den i august kommer der meget hurtigt nye skud på igen, så den ikke ser så nyklippet ud.
mvh. Erik Andersen

-------------------------------------

Pærerust

Hej
Jeg har et spørgsmål,-
Hvad gør man ved et pæretræ der har rust på bladene?
er der noget man kan sprøjte med.
Eller skal man fjerne den?
Hilsen K. Majvang

Til K. Mjavang
Der er desværre ikke noget man kan gøre mod pærerust. De midler der tidligere fantes i detailhandlen som kunne behandle rusten er nu blevet forbudt. Det skader ikke frugtsætningen, så de angrebne blade kan godt blive siddende. Angrebet kan variere fra år til år.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Nerlen springer aldrig ud, hvorfor?

Hej Erik og Sille

Tak for et super dejligt program.
Mit spørgsmål handler om Nerie. Jeg har en 12 år gammel Nerie i krukke (plantet om flere gange). Den står flot med blade og masser af knopper og bliver fint større men… knopperne springer aldrig ud og jeg har s nart prøvet alle placeringer omkring huset og terrassen. Hvert år er den fyldt med knopper og min mor mener det er dem der springer ud næste år. Men efter at have ventet på det i 6-7 år er jeg begyndt at klippe dem af når jeg sætter planter ind for vinteren. Næste år sætter den fint et hav af knopper men ingen blomster .Hvad kan jeg gøre for at få den til at stå i blomst.

Med venlig hilsen
Sussi Andersen

Til Sussi Andersen
Problemet med en nerie der ikke vil blomstre er, at den på vores bredegrader ikke får lys og varme nok. Den danner altid masser af knopper, og med lidt held springer nogle af dem ud, men aldrig dem alle. Den bedste placering vil være i et drivhus, hvor der altid vil være varmere end udenfor.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Oplysninger om dræbersnegle

Hej Erik Andersen.
Jeg savner reelle oplysninger om dræbersnegle. På nettet handler det mest om, at få solgt nogle produkter, eller mere eller mindre fantasifulde fangstmetoder. Er der kun de største snegle der lægger æg?  Hvor mange æg lægger de ad gangen? I hvor mange omgange bliver de 400 æg lagt? Nar man hugger sneglene over, bliver de æg der er på vej så alligevel udklækket? Jeg håber, at du vil bruge et par minutter i et af de kommende programmer til at svare på disse spørgsmål.
Med venlig hilsen
Johannes Nielsen

Til Johannes Nielsen
Vedr. snegle kan du gå ind på naturstyrelsens hjemmeside hvor der findes alle oplysninger om mange forskellige snegle.
mvh. Erik Andersen

-------------------------------------

Gødning til dræbersnegle

Kære Erik Andersen.
Jeg så her i sommer i en af have udsendelserne at man kunne bekæmpe dræbersnegle med noget bestemt gødning. Jeg har glemt hvad det var for gødning. jeg vil være meget taknemmelig hvis du kan oplyse mig om hvilken gødning det drejer sig om.
Med venlig hilsen
Jonna Lund Hansen

Til Jonna L. Hansen
Det middel vi talte om til bekæmpelse af snegle var jernfosfat.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Flot rød kanna

Hej,
jeg har en rigtig flot Rød kanna som jeg gerne vil havde til at overvindter hvad gør man tager man den op eller skal den blive i dens potte.

Birgitte Svendsen

Til Birgitte Svendsen
Vedr. opbevaring af kanna om vinteren er det bedst at tage den op og opbevare den i tør sphagnum. Hvis den bliver i potten er der ofte for vådt så knolden rådner.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Vores grantræ opfører sig mærkeligt?

Hej Erik Andersen

Vi har et grantræ i haven som opfører sig mærkeligt. Det har vokset pænt i flere år, men i år har den fået noget hvidt ned ad stammen og koglerne i toppen er blevet sorte og (betændt) med noget hvidt stads der ligner mug.

Hvad kan dette skyldes?

Med venlig hilsen og på forhånd tak

Merry og Søren Bøgel
Vesterborg

Til Merry og Søren Bøgel
Der mange grantræer der ser ud som dine iår. Det er harpiks der trækker ud af planten, når det størkner bliver det hvidt og hårdt. Grunden til at koglerne stadig har den mørke farve er at koglerne ikke er færdigudviklede og sikkert heller ikke bliver det iår. Hvad grunden til dette er, er jeg ikke sikker på, men formodentlig er det vejrudviklingen gennem det sidste år der påvirker planterne.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Hvad er dette for en blomst?

Hej jeg har fåde denne blomst i min have og jeg ved ikke hvad det er for en så det er det jeg vil spøre om du kan hjælpe mig med. Den blomstre natten til den 18-08-2011 og der er 6 knupper mere i den.
Jeg har set at der er 2 af dem og de står ved mit fuglefoderhus jeg fodre med fuglefoder blaning og der er også solsikke i det og da jeg ikke er den flitige med et hakkejern så opdage jeg den. Håber at du kan hjælpe mig.
Hilsen Poul Erik Jensen

Til Poul Erik Jensen
Det medsendte billede er et billede af en pigæble. Pigæble er en kraftigvoksende enårig plante. Blomsterne åbner sig først m aftenen, men lukker sig igen senere på natten. Den formeres villigt ved frø. Hele planten er stærkt giftig og den lugter meget ubehageligt.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Hvilket træ eller busk stammer denne bælg fra?

Hej "Ud i haven"

Dette er en frøkapsel hentet fra et træ i Hørsholmområdet

Træet ser ud til at være et lille træ, eller måske det ikke vokser så stærkt, da det står blandt mange andre træer i et havehegn
Desværre fik jeg ikke løvet med hjem.
Kapslen er normalt oppustet som en ballon, men den blev lidt flad i bukselommen hjem.

Hvad kan det være for et træ / stor busk?
Håber på hjælp.

Hilsen Flemming Svendsen

Til Flemming Svendsen
Det medsendte billede er et billede af en frøkapsel fra en blærenød (Staphylea pinnata). Blomsterne er hvide og har en behagelig duft. Frugterne er oppustede bælge med hårde nødder i. Frøene modner godt og spirer villigt i Danmark.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Rødbladet kanna

Hej
jeg har en rød bladet stor kanna, skal den blive i dens potte eller skal den
tages op hvad er bedst når den skal overvinter .

Til Birgitte Svendsen
En kanna har bedst af at komme op af potten og overvintre i tør sphagnum.
Hvis du vil prøve at overvintre den i potten skal du sørge for at jorden i
potten er tørret godt ud da den ellers vil rådne.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Japansk kirsebærtræ

Til Erik Andersen

Allerførst tak for et dejligt program.

Kan du hjælpe ? Vores flotte japanske kirsebærtræ, som står i vores terrasse, ser ud til at være gået ud. I foråret startede det fint med masse af knopper, men så visnede knopperne, og der er heller ikke kommet blade på træet, i år.
Er det svamp - grå monilla? Kan vi skære træet helt tilbage, behandle med svampemiddel eller er det bare færdigt og skal fælles ?
Med venlig hilsen
Annette Jørgensen

Til Annette Jørgensen
Ja, det er rigtig synd at det meget smukke kirsebærtræ er gået ud. Desværre er jeg helt sikker på at i selv har slået det ihjel. Da i har lavet den nye terrrasse,
har i lagt ekstra grus på og derefter fliser ovenpå for at hæve terrrassen. Dette kan træet ikke tåle, da der lige pludselig ikke er den ilt i jorden som træet skal bruge, derved kvæles træet langsomt og til sidst dør det.
Hvis det var grå monilia ville det ikke være hele træet,  men nogle grene  der ville starte med at visne.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Hvad er det for en mærkelig plante?

Hej Sille !
først tak for dine rigtig dejlige programmer som altid skal ses!

Jeg håber du kan hjælpe mig at finde ud af hvad det er for en mærkelig plante der gennem de sidste 4 år har plaget min have, den er sikkert kommet med noget fuglefoder som der var tale om dengang noget der angiveligt kom fra Kina i mere eller mindre urenset tilstand, jeg har forsøgt på nettet at finde ud hvad det er uden resultat derkan bruges til noget.

Jeg har ladet een plante stå og komme i blomst, det som kom var uanseeligt blot noget lignede blade og lidt lysere, frøene må være frostresistente da de kan ligge i jorden gennem flere år - jeg har gennem de sidste år hevet rigtig mange op og smidt på komposten, men skidtet bliver ved at komme og vokser rimelig hurtigt , håber du kan finde ud af hvad det er jeg slås imod og om jeg har ret i min antagelse at det er kommet med fuglefoder. den anden med blomst ved jeg heller ikke hvad er eller hedder men den får  allernådigst"lov" at pynte da den er dekorativ i et blomsterbed, men spreder sig voldsomt hvis frøene ikke tages fra i god tid .
Mange venlige hilsner
Bent Olsen

Til Anne-Lise Olsen
Planten på det første billede er en kantbæger, på latin hedder den Nicandra. Det er en 1 årig frøplante der er meget villig til at så sig selv. Planten på det andet billede er en Kors - Vortemælk, en af de få planter der virker mod muldvarpe. Den formeres meget nemt ved frø.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Beskæring af æbletræer

Du havde en udsendelse sidste år med hvornår man beskærer æbletræer.
Det var noget med en bestemt uge.
Karen Majvang

Til Karen Majvang
Det er den sidste uge i august eller den første i september
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Hvad hedder denne plante?

Hej Erik
Jeg har nu på andet år fået denne store plante, som jeg ikke ved hvad hedder.
som du kan se på billedet, er den kommet op under vores foderhus til fuglene, så jeg spekulerer på om det kan være frø derfra?
Den er nu ved at sætte ligesom nogle "kogler", men det ligner mere brombær - osse i konsistensen når man tager dem af?
Håber ikke den er giftig!

mvh Søren Lund

Til Søren Lund
Planten på billedet hedder en kermesbær. Den findes ikke i vildtfugleblandinger, men det er en fugl der har bragt dig frøet. Planten er giftig for mennesker og dyr, medens  fuglenes fordøjelse skåner dem for giften.
mvh.
Erik Andersen

-------------------------------------

Flytning af tobakspibeplante

Kære Erik Andersen

Jeg så dit dejlige haveprogram fredag 17. juni kl. 11.00.
Jeg har selv et drivhus, som godt kunne trænge til afskærmning og da jeg allerede har brugt rådet med både vindruer og 2 passionsblomster, sat inde i drivhuset, som virker (det råd fik jeg da I var i Sisses drivhus), vil jeg også flytte min tobakspibeplante, som slet ikke trives, hvor jeg har stillet den.

Den store Tobakspibeplante, som stod op af drivhuset, hvad klatrer den i? Skal jeg købe et stativ? Jeg har tænkt mig at stille den i en stor krukke i syd/østsiden, trives den der?
Med venlig hilsen
Anita Kyhn

Til Anita Kyhn
Først undskyld det sene svar. Du skal købe et stativ til tobakspibeblomsten, da den ikke kan bære sig selv.
Voksepladsen er ikke så afgørende, da den er hårdfør, men pga. de store grønne blade skal du finde et sted uden for meget blæst, da bladene ellers kan blæse i stykker. Du skal sørge for at vande og gøde regelmæssigt når den står i krukke, ellers bliver den meget kedelig at se på.
mvh.
Erik Andersen

 

Revnede pærer

Hej Erik
Jeg er ikke enig med dig i svaret på de revnede pærer. Du sagde i pogrammet at det var skurv, men der er ikke skurv på de pærer som revner. Men tak for nogle dejlige udsendelser. også hilsen til Sille
Med venlig hilsen Inge Birthe Rohde

Til Inge Rohde
Tak for mail vedr. pære.
Nej der er ikke skurv på dine pærer, jeg tror iøvrigt det er en Herrepære, til gengæld er jeg sikker på at dine pærer på et meget tidligt tidspunkt har haft meldug. Dette gør at huden bliver mere stram og ikke udvider sig når pæren vokser, derfor revner den. Et svagt meldugangreb lægger man ikke mærke til uden man ser meget godt efter.
mvh.
Erik Andersen

 

Nykkeroser vs. åkander

Hej Sille,
det er jo helt forkert , når din medvært Erik Andersen i jeres haveprogram siger at der er åkander, åkande er en fredet plante og er ikke i Danske haver , det der i haverne hedder nykkerose.
Mvh Per Jensen

Til Per Jensen
Ja, det er rigtigt at det er nykkeroser vi har i haverne, men hvis vi kalder dem nykkeroser istedet for åkander skal vi samtidig forklare hvad det er, da der er mange der ikke ved at en åkande i haven hedder en nykkerose.
m.v.h.
Erik Andersen

 

Hvornår skal New Dawn roserne klippes?

Til Erik Andersen

Mine New Dorn roser har lidt meget under vinterens kulde,der var mange
grene der var døde,og dem der er tilbage er syge af rust. Kan jeg med
fordel klippe dem helt ned her i efteråret,eller skal jeg vente til
foråret?.
mvh Annemarie

Til Annemarie
Du skal vente med at klippe din New Dawn helt ned til foråret. Du må gerne
klippe den en lille smule nu for at pynte den lidt.
mvh.
Erik Andersen

 

Ingen frugter på kartoffelplante

Til Erik Andersen. Kan det være rigtig at du aldrig har set en frugt på en kartoffelplante, jeg er nogenlunde på din alder og har set det mange gange, jeg har også fået at vide at de var giftige. M. v. h. O Christensen

Til Eigil Christensen
Nej jeg har set det tidligere, men ikke så ofte. Det er rigtig at den tomatlignende frugt er giftig, den indeholder et stof der hedder solanin, det samme gør grønne kartofler og de grønne plantedele. Hvis der er sket bestøvning indeholder frugterne frø som bruges til forædling af nye kartoffelsorter.
mvh.
Erik Andersen

 

Hvilken plante vokser ved foderhuset?

Hej Erik
Hvad er det for en plante den er kommet op ude ved mit foderhus?
Mvh Anne-Kirstine

Til Anne Kirstine
Det er en almindelig pigæble som får hvide blomster og frugter der er på størrelse med en valdnød. Når frugten er moden åbner den sig og frøene ryger ud hvorefter fuglene kan sprede dem. Det er en 1 årig plante som er giftig.
mvh.
Erik Andersen

 

Hvad angriber vores hæk?

Kære Erik Andersen!
Vi har en ny bøgehæk (plantet efteråret 2009).
Kan du iflg. vedhæftede billede fortælle, hvad der angriber bladene på hækken og rådgive os, så vi kan komme problemet til livs.

På forhånd tak.
Venlig hilsen
Hanne og Ejvind Hansen

Til Hanne og Ejvind Hansen
Jeg kan desværre ikke åbne medsendte billede og kan derfor heller ikke svare på spørgsmålet. De hyppigste angreb på bøg er bladlus hvor bladene ruller nedaf og lusene sidder på undersiden, disse kan sprøjtes væk. En anden er bøgegalmyg der danner små slanke spidse rødlige galler på bladene. Planterne tager ikke skade af disse insekters tilstedeværelse og de kan ikke sprøjtes væk.
mvh.Erik Andersen

 

Flytning af hæk

Jeg skriver til jer andgående for lidt over en mdr. siden flyttede jeg en hæk ved at grave den op fra min kolonihave og hjem til mig selv hvor jeg plantede den igen op langs indkørslen og jeg gav den jo godt med vand hverdag men nu den gået hen og blevet bru i bladende efter et stykke tid. og nu er jeg så usikker på om den ville komme igen.Michael SørensenTil Michael SørensenNår man skal flytte en hæk er det bedste tidspunkt fra november til midt april og er det en gammel hæk er det klogt at skære den godt tilbage samtidig med flytningen. Grunden til at din hæk får brune blade er at du ikke har fået alle rødderne med og de resterende kan ikke føde hele planten.
Du må sørge for at planterne ikke bliver tørre og du kan evt. klippe den et stykke tilbage og så ellers håbe det bedste.

mvh
Erik AndersenHvad er navnet på denne tidsel? Hej
Tak for nogle gode udsendelser, med alle de gode råd og mange flotte haver. Vi er flyttet fra København og lejlighed til Havnsø med hus og have, så vi er nybegyndere i havearbejde.

Vi har da mange spørgsmål, som vi gerne ville have have besvaret, men det bliver en roman, så her med denne mail sender vi et billede af vores tidsel, som nu er ca 3m høj, men hvad er navnet på denne tidsel. Vi har ledt på nettet uden at finde svaret.

På forhånd tak
Med venlig hilsen Stig og Erni ThømmingTil Stig og Erni  Thømming
Tak for medsendte foto, jeg mener det er tornet tidsel (Carduus acanthoides), en barsk tidsel som både dyr og mennesker går langt uden om
mvh. Erik AndersenHvad hedder denne plante?
Hej Erik Andersen
Min nabo har denne plante,som vi ikke har set andre steder,og ikke ved hvad den hedder
det er en løg plante,og den bliver ca 2 m. høj.
Det sjove er at den grode i en krukke på flise terasse, men fandt vej ned gennem en revne ,
så den nu har hele rodnettet under fliserne.
Jeg fandt dette billede da jeg søgte i havebøger på bibloteket, bogen hed "Visious of paradise"
af Marina Schinz..
Mon ikke du kan oplyse os om hvad den hedder og hvor den kan købes.
på forhånd Tak.
Kirsten DalbyTil Kirsten Dalby
Ud fra billedet kan jeg ikke være helt sikker, men mit bedste bud er at det er en Crambe cordifolia (Kæmpeslør). Den kan købes i de fleste planteskoler.
mvh. Erik AndersenLigusterhæk angrebet af lusSpørgsmål til Erik Andersen. Kan du fortælle mig hvad der sker med min ligusterhæk, den er fra 1989, først krøllede bladene sammen, og nu falder de af. Kan jeg vente den kommer til næste år, eller kan jeg allerede begynde at grave den op? mvh Jens FrederiksenTil Jens Frederiksen
Det der sker med dine liguster sker desværre rigtig mange steder i år. Det er et meget kraftigt angreb af lus. Når de angribes af lus ruller bladene sammen mod midten. Inde i de sammenrullede blade siddeer lusene. Du skal derfor sprøjte med et systemisk lusemiddel som gør plantesaften giftig, når lusene så suger bliver de forgiftede og dør.
mvh.
Erik Andersen

 

Dårlige pæonerFørst vil jeg sige tak til Erik Andersen og Sille Roulund for de rigtig gode  udsendelser. de er bare fantastiske , inspirerende og lærerrige og I er et rigtig godt makkerpar at lytte til.

Jeg har et spørgsmål til Erik. Det er mine Pæoner der driller mig. Jeg har haft dem i 10 årpå samme plads,  hvor de 7 år har været rigtig flotte, men de sidste 3 år  er de kommet frem fine og danner knopper men så pludselig begynder de at visne ved stænglen og bliver så ikke til så meget mere. den ene plante begyndte for tre år siden og i år er den anden så også begyndt. Jeg skal plante mit staudebed om til efteråret, vil det være dumt at flytte dem med? eller skal jeg smide dem væk.  det er skud fra min mormor som er død for mange år siden så jeg vil gerne bevare dem.
Hvad skal jeg gøre ? er det mon noget svamp i rødderne ?

Jeg kan da fortælle  at jeg har en Klivia. som også er fra min mormor. Den fik,jeg i 1969 og er delt ud til familie og venner.

Mange hilsner og på forhånd takfra Anette JensenTil Anette Jensen
Vedr. dårlige pæoner
Det de fejler er pæongråskimmel, en sygdom de kan få hvis der sker ændringer der hvor de vokser. Angreb ses oftest hvor der er en høj fugtighed i jordoverfladen eller hvor planterne er plantet for dybt. Ved milde angreb er det kun knopperne der tørrer ind og bliver sorte. Ved kraftige angreb visner stænglen væk helt ved jorden. Mit råd er, at du flytter dem til et andet sted i haven og pas på ikke at plante dem for dybt.
mvh
Erik AndersenLarver i tagetesHej
Vi planter hvert år en masse Tagetes rundt om i haven, men hvert år er der en hel del der bliver bidt over lige i jordovefladen, og vi finder nogle ca. 5 cm lange går/grønne larver lige omkring planten, så det må være dem der er synderne.?
Hvad er det for nogle larver og er det noget man kan gøre noget ved?????????Men venlig hilsen
Knud og GurliTil Knud og Gurli
Vedr. Tagetes og larver.
Det er helt sikkert de grønne larver der bider jeres tagetes over. I skal drysse insektpuder ned mellem planrterne så det ligger helt ind til stænglen. Hvis det regnes væk er det nødvendigt at gøre det flere gange.
mvh.
Erik Andersen

 

Græs angrebet af skærtidsler og mælkebøtterHej Erik.
Min græsplæne er blevet angrebet af skørtidsler/mælkebøtter.
Så jeg ville høre om du kunne fortælle mig hvad jeg kan bruge for at komme af med dem igen.
Mvh
Jytte Steffensen.Til Jytte Steffensen
Vedr. ukrudt i græsplænen skal du sprøjte med et hormonmiddel der bekæmper alle 2 kimbladede planter. Græs er 1 kimbladet og tager ikke skade. Husk der er flere midler til bekæmpelse af ukrudt i plænen, så når du køber det skal du være sikker på at få et effektivt middel. Det bedste tidspunkt for behandling er juni/juli måned.
mvh.
Erik Andersen

 

Clevia med blomst igen
Hej til GartnerhjørnetHar en clevia der har blomstret og overvintret og står bare med grønne blade vander meget sparsomt er det muligt at få den i blomst igen men hvordan
Birgit BendsenTil Birgit Bendsen
Efter blomstring skal den vandes og gødes  så den kan samle kræfter igen. I efterårsmånederne skal du vande meget sparsomt, derved danner den blomsterknopper. Når blomsterknopperne kommer frem skal du igen vande normalt. En clivia skal meget sjældent plantes om, hvis den har for god plads til rødderne danner den kun blade.
mvh.
Erik AndersenMyrer i Roserne
Til Erik Andersen
Vi har et bed med bonderoser og silkepæoner, der er egentlig intet galt med dem, men vi har en masse myrer der "hygger" sig på knopperne, dette er jo lidt træls når man gerne vil klippe til buketter og og man så får myrer med ind.

Hvorfår "bor" myrerne på bonderoser/pæoner knopper??

Vh og tak for evt. svar.
P.HansenTil P. Hansen.
Vedr. pæoner og myrer.
Når pæonen danner nye blomsterknopper dannes et sukkerholdigt stof som tiltrækker myrene, så det er helt normalt at det sker. Hvis i vil af med myrene kan der altid vandes med et godkendt myremiddel.
mvh.
Erik AndersenKristtorn vissen i toppen
Jeg har en Kristtorn i haven. Ca. 3 år gammel. Den forløbne vinter har været hård ved den, især toppen ser vissen ud.
Kan jeg skære den tilbage?
Mvh
Helene JensenTil Helene Jensen
Vedr. kristtorn i haven
Hvis vinteren har svedet bladene på den er det en god ide at vente med at beskære indtil den begynder at skyde nye skud. Derefter kan du klippe alt det visne væk.
mvh.
Erik Andersen

Plantning af gunnera

 

Hej Erik

Min kone og jeg påtænker at plante en gunnera
Jeg påtænker at blande en masse hestemøg uden halm i jorden og kulegrave den her første år.
Er det så nok at sprede lidt møg på jorden om efteråret ? eller skal det ned i jorden til foråret hvert år ?
Kan man bruge kunstgødning til mammuthblad ?
Hvornår kan man fjerne vinteroverdækning ?
Mvh Niels Drøschler
ps. Tak for nogle gode brugbare programmer, klart de bedste der kører på dansk tv

Til  Niels Drøschler
Hvis du blander hestemøg i jorden kan du ikke plante i den lige efter. Hestemøg er alt for stærke for rødderne, normalt graver men det ned om efteråret, så kan man plante i det om foråret.
Du kan sagtens bruge kunstgødning og vinterdakningen fjernes tidlig forår når den største fare for nattefrost er ovre. Hvis der kommer en nat med frost skal den dækkes med fibernet eller andet beskyttende materiale.
Mvh.
Erik Andersen

 

Gødning mod mos

Hej Erik
Hvad hedder det gødning du viste i programet torsdag d.21/4 mod mos?
vi har en del græs i skykke og derfor også meget mos, vi gerne vil af med .
venlig hilsen Helle Petersen


Til Helle Petersen
Det hedder Vertigason.
Mvh.
Erik Andersen

 

Små valnødder

Hej Sille og Erik. Et spørgsmål til mit 14 år gamle podede valnøddetræ. Sidste år var et fantastisk godt "nøddeår". I år falder der flere af de små nye nødder af, end der plejer .
Er det normalt eller er der noget jeg kan gøre for at bevare de nye frugter på træet og få "en god høst"? Jeg synes ikke det er fuglene der piller dem af, de falder af sig selv. Er det bare naturens orden?
Venligst
K. Arne Johansen

Til K. Arne Johansen
Ja, det er bare naturens orden, så du kan intet gøre. Det har sikkert været for koldt i blomstringsperioden så bestøvningen er blevet ødelagt, derfor falder de af for tidligt. Hvis vi næste år får et normalt forår er jeg sikker på at der igen vil være valnødder på.
M.V.H.
Erik Andersen

 

Udplantning af valnød

Hej Erik Andersen
Sidste efterår fik jeg en meget stor valnød fra Tyrkiet af en god ven.
Han sagde den ville spire i foråret hvis jeg lagde den sammen med sand i en plastpose og opbevarede den køligt. Det har jeg så gjort. Men der er ingen spirer så den ligger stadig køligt i sin pose.
Er der nogen mulighed for at jeg kan få en plante ud af den?
Jeg bliver meget glad hvis det kan lade sig gøre da min ven lige er død. At få den til at gro vil jo være en slags minde.
Venlig hilsen
Susanne Jurek

Den vil aldrig spire hvis den fortsat bliver i posen. Den skal lægges i en potte med pottemuld, pottemulden skal være fugtig men ikke for våd. Det tager forholdsvis længe inden den spirer. Når den gør det skal du stille den lyst og ved alm. stuetemperatur. Hvis den er tørret helt ud vil den sikkert aldrig spire.
M.V.H.
Erik Andersen

 

Naturgødning

Kære Erik Andersen
Hvis man er så heldig at få fat i naturgødning, hvornår skal det så spredes i køkkenhaven? Det gælder hestemøg, hønsemøg og kokasser.
Med venlig hilsen
Bente Niclasen

Til Bente Niclasen
Efteråret vil være et godt tidspunkt at sprede naturgødning. Det bedste du kan få er noget der er 2 til 3 år, hvis du får noget der er helt frisk er det meget stærkt, d.v.s. det har et meget stort indhold af kvælstof og dette er meget skadeligt for planterne i for stor koncentration.Naturgødning er også godt som jordforbedringsmiddel, da det omsættes og bliver til god muld
M.V.H.
Erik Andersen

 

Placering af drivhus

Jeg ser med interesse jeres have udsendelser og har et aktuelt emne, som jeg er interesseret i. Og det er placering af drivhus, fordi som I selv nævnte i udsendelsen i dag, så bruges drivhus ofte til "opholds- hygge" rum også. Så kunne en fordelagtig placering være i forbindelse med en eksisterende havedør eller er det at lukke for meget varme ind i huset om sommeren??? Hvad kunne fordele og ulemperne være. De udsendelse om drivhuse som Claus Dalby lavede sidste år ( jeg ved godt at det ikke var jeres kanaler) havde et stort seerantal, så derfor tænker jeg også at dette kan have interesse for mange seere.
Selvfølgelig er interessen hos mig stor, fordi det er et aktuelt problem . Hos os ville vi kunne få udsigten med hvis vi placerede et drivhus i forbindelse med havedøren, men er det så egentlig en havestue vi skulle have???
Venlig hilsen
Stine Bro

Til Stine Bro
Det er en udemærket ide at placere den foran en eksisterende havedør og specielt hvis i får en god udsigt derfra. Ulempen vil være at der til tider bliver temmelig varmt, men med automatiske vinduesopluk på vinduerne i taget kan problemet klares langt hen af vejen. Da drivhuset skal stå op af vægen er det nok en havestue i skal have.
M.V.H.
Erik Andersen

 

Beskæring af tuja

tak for et godt program, som vi følger tit.
Vi har et spørgsmål omkring Tuja hæk, vores er ca. 1,5 meter høj, hvornår på året skal denne klippes?
Mange venlige hilsner
Jan Kristensen; Kalundborg

Til Jan Kristensen
Thujahæk skal klippes i maj/juni eller i september, klipper man den midt på sommeren ser man somme tider at den bliver solskoldet.
M.V.H.
Erik Andersen

 

Bekæmpelse af gåsebiller

Hvad hedder det produkt som blev vist i haveprogrammet den 13. maj til bekæmpelse af gåsebiller?
Med venlig hilsen
Søren Aarslew-Jensen, Solrød strand

Til Søren Aarslew-Jensen
Midlet hedder Trim mod gåsebiller og forhandles i de fleste havecentre og byggemarkeder.
M.V.H.
Erik Andersen

 

Bekæmpelse af mos

Jeg så jeres udsendelse den 12. Maj om bl.a bekæmpelse af mos i græsplænen. Du nævnte et middel der lød fransk. Vercikason eller noget i den stil.
Er det muligt  du kan oplyse det korrekte navn og evt. hvor det forhandles?
Mange hilsner
Anette Nielsen

Til Anette Nielsen
Det vi brugte hedder Vertigazon og kan købes i de fleste havecentre. Det
findes i 10 kg. til 70m2 eller 20 kg. til 140 m2
M.V.H.
Erik Andersen

 

Gule pletter i græsplænen

Kan man gøre noget ved de gule pletter som kommer på græsplænen hvor hunden har tisset. Kan man give det et eller andet eller skal jeg så græsset om de steder.
Mvh Kenneth

Til Kenneth
Når en hund tisser på græsset kommer der døde pletter i græsset hvor du er nødt til at efterså. Hundens urin er så stærk at den slår græsset ihjel.
Hvis en hanhund tisser på stedsegrønne planter bliver nålene helt sorte og dør.
M.V.H.
Erik Andersen

 

----------
Spørgsmål: Clematis i ligusterhæk

Kan man gøre en høj hæk lysere ved at plante blomster ind i den?

Se svar...
 
 
 

Spørgsmål: Laurbærkirsebær

Hvad gør man for at undgå brune blade?

Se svar...
 
 
 
 

Spørgsmål: Rhododendron

Hvad kan jeg gøre, når mine nyindkøbte rhododendron har fået brune blade

Se svar...
 
 
 
 

Spørgsmål: Brune knopper

Visne blade og brune knopper. Skyldes det for meget eller for lidt vanding?

Se svar...
 
 
 
 

Spørgsmål: Bougenvillea

Hvordan får man en Bougainvillea til at overvintre.

Se svar...

 
 
 
 

Spørgsmål: Troldhassel

Nødder på en troldhassel og krogede grene?

Se svar...
 
 
 
 

Gamle Havespørgsmål

Her kan du finde spørgsmål og svar fra de sidste år

Se svar...
 

 
 
 


Nyhedsoverblik