Spøgelsescykel på gaden i Kalundborg

Forældrene til den 16. årige dreng der for tre måneder siden mistede livet ved en tragisk trafikulykke på banegårdspladsen i Kalundborg, har nu anbragt en hvidmalet cykel nær ulykkesstedet. Målet er at advare andre trafikanter om de farlige højresvingsulykker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den er hvid, og et symbol på de farer der lurer i trafikken

Den vækker opmærksomhed, cyklen, og den er da også ment som en stille protest, siger forældrene  til TV2øst. Og signalet går ind, hos dem der stopper op

-folk skal selvfølgelig kigge sig mere for, og det skal personerne i bilerne jo også, siger Mathias Hansen der dagligt færdes nær det travle trafikcentrum.

Den hvide cykel er anbragt så ingen generes unødigt og politiet ser ingen grund til at fjerne den:

- Der er brug for at man bevarer focus på højresvingsulykker, siger Vicepolitikommissær Jørgen Junge fra Kalundborg Politi.

Det er Rådet for Sikker Trafik enige i. Jo mere der tales trafik, mennesker imellem og i medierne, jo færre ulykker sker der.

-det at trafiksikkerhed kommer til debat rundt i hjemmene og på arbejdspladserne det er godt for trafiksikkerheden, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik til TV2ØST.

Det at opstille hvide cykler som symbol på ulykkessteder, er opstået i Amerika. Skikken har gennem de senere år bredt sig til mange andre steder i verden – og nu altså Kalundborg.


Nyhedsoverblik