Spøgelsesbilist sat på fri fod

41-årig kvinde løsladt efter at være varetægtsfængslet for at køre i beruset tilstand i det forkerte spor på Holbækmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke grund nok til, at en 41-årig kvindelig spøgelsesbilist skal sidde bag tremmer. Oprindeligt havde Retten i Roskilde fængslet kvinden, der kørte galt på Holbækmotorvejen natten til tirsdag. Men onsdag valgte dommerne i Østre Landsret at løslade hende igen.

Kvinden var kørt mod vest i motorvejens østgående spor. Til sidst gik det galt, da hun ramte en modkørende bil, der blev slynget ind i midterrabatten. Føreren slap dog med chok.

Dommeren i Roskilde valgte at fængsle kvinden, fordi der var risiko for, at hun på fri fod ville gentage sin farlige kørsel. Men landsdommerne ser altså anderledes på sagen.

For at en spritbilist kan sættes i arrest, skal vedkommende have hyppige tilfælde af beruset kørsel på samvittigheden, og det har altså ikke været tilfældet for den 41-årige kvinde, mener Landsretten

 


Nyhedsoverblik