Spejdere tog sig af skoledagen i Vordingborg

Spejderne i Vordingborg har taget udfordring op i forbindelse med skolereformen. Onsdag lavede spejderne åben skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2. klasserne på Gåsetårnsskolen Iselingeafdelingen havde onsdag en anderledes skoledag.

KFUM Kastrup/Neder-Vindinge og De grønne pigespejdere Sct. Clemens gruppe som begge har til huse i Neder-Vindinge har slået sig sammen om at lave et åben skole arrangement på Gåsetårnsskolens Afdeling Iselinge. 

- I forbindelse med den nye skolereform blev foreningerne inviteret indenfor på skolerne, hvor man forsøger at kombinere fritids interesser med skolegang og læring. I følge vores kontaktperson på skolen, som er Linda Larsen, er vi de første der for alvor har taget udfordringen op, fortæller Susann Hansen, gruppeleder, KFUM Spejderne, Kastrup/Neder-Vindinge. 

Færdigheder gennem leg

Spejderne havde planlagt et stjerneløb som de to 2. klasser skulle igennem på skift. Det vil sige først den ene og herefter den anden. Til at starte med lavede spejderne et par sanglege. 

Herefter startede løbet bestående af syv poster, som handlede om førstehjælp, kreativitet, ansvar, tillid, samarbejde, natur og kristendom. 

Efter de havde været igennem posterne samledes alle om bålet og varmede skumfiduser. 

- Formålet med aktiviteten er, at børnene skal lære hvad det vil sige, at arbejde sammen i grupper. De skal lære at udnytte hinandens styrker og at erkende at man i fælleskab kan mere, fortæller Susann Hansen.

Tom Gøtterup Svendsen, Vordingborg, har oploadet videoen nedenfor via www.tveast.dk/sendvideo:


Nyhedsoverblik