Spejdere fik stor omsætning ud af weekendens loppemarked

MIN HVERDAG: Årligt loppemarked gav en omsætning på omkring 172.000 kroner til spejdere i Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag åbnede Sakskøbing Spejdernes årlige loppemarked, som blev afholdt i en gammel sukkerfabrik i Sakskøbing. Hele året har spejderne samlet ting sammen fra almindelige mennesker, så der var alt fra nips, møbler til julenisser. Over hundrede mennesker var mødt op for at finde sig et godt loppefund, og da snoren blev klippet, løb rigtig mange ivrigt hen mod varerne, som man kan se i videoen herunder. Det er Jim Engelhardt Møller, som har filmet den, mens Kristine Holm-Eriksen fra Sakskøbing  har sendt den ind.

På weekendens loppemarked har spejderne tjent omkring 172.000 kroner i omsætning. Det fortæller Kristine Holm-Eriksen, som er mikroleder hos Det Danske Spejderkorps i Sakskøbing. Når udgifterne er trukket fra, skal de resterende penge gå til forskellige aktiviteter og sommerlejr for de 122 spejdere, der er i Sakskøbing. 

af TV ØST

Se galleri fra loppemarked.

Spejderes loppemarked i Sakskøbing, af idkr

 


Nyhedsoverblik