Sparekassen Sjælland på børsen med kursstigning

Den første time som børsnoteret selskab leverede en lille stigning i aktierne for Sparekassen Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sparekassen Sjælland startede med en mindre stigning på 3,0 procent, da aktien torsdag morgen klokken 09.00 gik på børsen.

Det viser den første times handel med aktierne.

Den første time blev der gennemført knap 100 handler med selskabets aktier, og kursen svingede mellem kurs 102,5 og 117,5. Efter en time lå kursen på 103.

Det betød at Sparekassen Sjællands værdi på en time steg med næsten 40 millioner kroner - fra 1.303.123.000 kroner til 1.342.216.690 kroner.

Fejret med champagne

I pengeinstituttets hovedsæde blev børsintroduktionen markeret allerede fra klokken 8:15, og der var i stedet for champagne, økologisk appelsinjuice til de fremmødte medarbejdere.

Sparekassen Sjælland er stiftet i 1825 i Nordvestsjælland og har hovedsæde i Holbæk. Sparekassen har 42 filialer og over 500 ansatte.


Nyhedsoverblik