Spar på brændstoffet

Brændstofpriserne nærmer sig 13 kroner literen, og det får både virksomheder og private til at melde sig på kurser i at køre brændstof-økonomisk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ti gode råd fra kørelæreren, hvis du vil spare på brændstoffet:

- Brems med motoren

- Kør i så højt gear som muligt

- Accelerer kvikt

- Vær forudseende og følg med i trafikken

- Tjek dit dæktryk. Korrekt dæktryk kan spare dig fire procent af dit brændstofforbrug.

- Aircondition er dejligt, men det koster!

- Afmonter tagbagagebærer og tagboks efter brug

- Tøm dit bagagerum. 100 kilo i bagagerummet koster fire procent på brændstofforbruget.

- Brug dine instrumenter, så du kan se, om du kører økonomisk.

- Kør ikke for hurtigt - det er penge ud af vinduet, og du kommer sjældent meget hurtigere frem.

Er du også træt af at se dine penge gå op i os?

Så kan det være, et brændstoføkonomisk kursus er noget for dig. Nu er det nemlig muligt at tage et kursus i brændstoføkonomisk kørsel hos kørelæreren.

Kurset går under navnet "Kør grønt" og koster omkring 1.000 kroner. I dag er der kun få kørelærere i vores landsdel, som udbyder kurset, men flere kommer til, og efterspørgslen er der.

- Med de benzinpriser, vi har i dag, så er alle jo interesseret i at spare på kontoen, siger Kim Steinmüller, som er kørelærer i Ringsted.

Her er ti gode råd fra kørelæreren, du kan bruge, hvis du vil spare på brændstoffet:

 

 

 

 


Nyhedsoverblik