Spar Lolland fyrer 13 medarbejdere

Spar Lolland skal spare. Det betyder, at 13 medarbejdere mister deres arbejde. Samtidig lukker afdelingen i Holeby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fyringerne og lukningen af Holeby-afdelingen vil give Spar Lolland en årlig besparelse på 11-12 millioner kroner.

- Det er altid ubehageligt at foretage tilpasninger i nedadgående retning. Men med udsigten til en fortsat meget begrænset vækst i vores forretningsomfang har vi behov for ekstremt stor  fokus  på  vores  omkostninger.  Pengeinstitutter  er  meget  løntunge  virksomheder, hvorfor  behovet  for større omkostningsreduktioner desværre vil  medføre, at det vil være nødvendigt at sige farvel til en række medarbejdere, siger administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen i en pressemeddelelse.

Det er primært medarbejdere i Spar Lollands Back-Officeafdeling og  Investeringscenter  –  begge  beliggende  i  København  -  samt afdelingerne på Sjælland, som bliver berørt af nedskæringerne.

Afdelingen i Holeby lukker den 1. januar 2012 og bliver lagt sammen med Spar Lollands afdeling i Rødby.


Nyhedsoverblik