Spædbarn efterladt ved cykeltunnel i Maribo

Et nyfødt spædbarn blev her til formiddag fundet liggende i en plastikpose i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spædbarnet blev  i dag klokken 9.49 fundet efterladt liggende bag en transformator på stien ved cykeltunnelen, der fører under Østre Landevej mod Blæsenborgskolen i Maribo.

Barnet blev fundet af en kvinde, der var på stedet for lufte sin hund. Hunden viste interesse for en bærepose fra Rema 1000, som viste sig at indeholde barnet, der var svøbt i et tæppe.

Spædbarnet er en dreng, der på findetidspunktet kun var omkring en time gammel. Barnet, der var stærkt afkølet, men i live, er nu indlagt på sygehuset.

Den umiddelbare vurdering er, at der er tale om en ulykkelig hændelse, hvor barnet er blevet efterladt umiddelbart efter fødslen.

Politiet efterlyser personer, der har oplysninger om det fundne spædbarn.

Henvendelser om barnet bedes rettet til Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på telefon 114.

Politiet har nu meddelt, at spædbarnet efter alt at dømme overlever den hårde medfart.


Nyhedsoverblik