Specialpatrulje afslørede skunklaboratorium

Der var i den grad noget at komme efter, da politiet onsdag ransagede en ejendom i Store Heddinge. Betjentene fandt hele 14 kilo skunk og 258 planter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et skunklaboratorium blev onsdag aften afsløret i Store Heddinge. Klokken var 18.43, da en specialpatrulje fra lokalpolitiet i Køge bankede på døren hos tre mænd.

Patruljen ransagede bopælen og fandt cirka 14 kilo skunk samt et skunklaboratorium, hvor 258 planter var under dyrkning. De tre mænd på henholdsvis 31, 37 og 44 år fra Store-Heddinge blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika.

Politiet tilkaldte et el-selskab til at undersøge el-installationen, og el-selskabet kunne kort efter oplyse, at der var foregået tyveri af el i forbindelse med skunkproduktionen, fordi el-ledninger var ført uden om el-måleren. De anholdte har efter afhøring til sagen overnattet i et arresthus og vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.


Nyhedsoverblik