SP-pengene kommer (Video)

I denne uge får 500.000 danskere udbetalt deres SP-opsparing. Hos blandt andet rejseselskaberne gør de klar til forbrugsfest. TV2 ØST har spurgt folk i regionen, hvad de vil bruge pengene på. Se deres svar, og skriv dine egne SP-drømme her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er alt, lige fra en bustur på 3-4 dage til en til nogle rigtig store rejser, folk køber. Så sent som i går havde vi en kunde fra Vestsjælland inde, som forespurgte på en tur til Østen, og det var decideret på SP-pengene, siger Niels Larsen, der er indehaver af Rejsebureau'et i Slagelse.

TV2 ØST har spurgt folk i regionen, hvad de vil bruge pengene på. Se deres svar herunder:
[video:flv:090617_sp.flv]

2.000.000 danskere har valgt at få SP-pengene udbetalt. Samlet er det 32 milliarder kroner - historiens største udbetaling på én gang for den staten. Hos bankerne mener de dog, at der også er en anden mulighed end at melde sig til forbrugsfesten.

- Hvis man bruger netto-beløbet og sætter det ind på en ny ordning, så vil man også få nogle gode afkast hen ad vejen, som også kan hjælpe til deres videre forløb, siger Irene Diget, der er seniorrådgiver hos Nordea i Slagelse.

Hos rejsebureauet håber de dog, at danskerne vælger forkælelse frem for fornuft.

- Jeg har en klar fornemmelse af, at folk vælger at være lidt gode ved sig selv, enten via en rejse eller via noget andet, for de penge, de får udbetalt, siger Niels Larsen.

Hvad bruger du pengene til?
Er du en af de 2.000.000 danskere der får udbetalt SP-penge i disse dage? Hvad har du tænkt dig at bruge pengene på? Skriv en kommentar herunder:


Nyhedsoverblik