Meldgaard finaleklar ved VM

Foto: TV ØST

Lotte Meldgaard fra Sorø Sejlforening er klar til finalen ved VM i matchrace for kvinder i Middelfart.

I denne uge bliver der afviklet VM i Matchrace for kvinder i Middelfart, og skipper Lotte Meldgaard fra Sorø har det godt med at sejle i Lillebælt.

I lørdagens kvartfinale sejlede hun og besætningen konkurrenten agterud og var dermed klar til semifinalen søndag. Her satte hun også konkurrenterne af, og nu skal hun kæmpe om guld i finalen.

I Matchrace sejler man båd mod båd, hvor vinderen tager det hele. Og i kvartfinalen lørdag tog Lotte Meldgaard stikket uden unødvendig bølgegang i taktikken. Hun vandt de tre første sejladser i suveræn stil med lang afstand til Katie Spithil fra Australien, skriver folkene bag arrangementet i en pressemeddelelse, og semifinalen endte også, som den skulle - set med danske øjne i hvert fald.

Vejr med yderligheder

Lotte Meldgaard er til daglig medlem af Sorø Sejlforening, hvor hun sejler i en 505'er sammen med sin kæreste.

Vindforholdene har skabt store problemer for sejlerne i Middelfart. Først på ugen var kulingen så hård, at sejlerne blev sendt på land. Og lørdag morgen hang flagene dovent ned og gjorde det svært for sejlerne at finde de små vindpust. Det lykkedes for Lotte Meldgaard, der blev nummer 10 ved OL i London i 2012 i netop matchrace.

I finalen møder Lotte Meldgaard danske Camilla Ulrikkeholm klokken 14.

Her kan du se interview med Lotte Meldgaard efter lørdagens sejlads i kvartfinalen. Vi forventer at få video medi nterview efter semifinalen søndag senere.

00:25 Luk video

 

Se videoen fra Match Racing Denmark 2015 Regattas her:

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App