Sorø med i verdensomspændende turismesucces

Foto: TV ØST

Sorø Kommune lancerer nyt samarbejde med Kalundborg og Slagelse i en ny film, der skal tiltrække turister til det vestsjællandske.

Sorø Kommune har sommeren over været med i en marketingkampagne til næsten to millioner kroner. Både for at tiltrække turister til Vestsjælland, men også fordi kommunen fra det nye år træder ind i et nyt samarbejde om turisme med Kalundborg og Slagelse Kommune. 
 
- Selv om Sorø Kommune officielt endnu ikke er indtrådt i turismesamarbejdet med Kalundborg og Slagelse Kommuner, gav det god mening at inkludere Sorø i markedsføringen allerede nu. Turister kigger jo ikke på kommunegrænser, når de planlægger ferie, siger Lars Nielsen, der er administrerende direktør for VisitVestsjælland. 
 

Den kampagne, som Sorø deltager i, er en 7-minutter lang naturfilm, som blandt andet er optaget ved Sorø Sø. Filmen skal illustrere fordelene ved den vestsjællandske natur overfor både danske og internationale turister og du kan se filmen lige her

Jeg er glad for, at Sorø blev inviteret med i kampagnen omkring Verdens Mest Afslappende Film. Kampagnens flotte resultater er den bedst tænkelige start på vores samarbejde med VisitVestsjælland, og jeg har store forventninger til, at samarbejdet vil give mange flere turister fra ind- og udland med blik for de dejlige oplevelser og muligheder, der venter dem i Sorø og det øvrige Vestsjælland, siger borgmester i Sorø Kommune, Gert Jørgensen (K) i en presssemeddelelse. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App