Sorø-forældre fravælger små skoler

Forældrene til børn i folkeskolealderen vælger i stigende grad de små skoler fra. Hidtil har det dog ikke medført lukninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De ni folkeskoler i Sorø Kommune har tilsammen 3318 elever efter sommerferien, men de to mindste skoler i kommunen tegner sig kun for 180 af eleverne - tilsammen.

Forskellen på de små og de store skoler bliver mere og mere markant, og forældrene vælger oftere og oftere de mindste skoler fra, skriver DAGBLADET Ringsted.

Kommunens fire mindste skoler har således tilsammen et pænt stykke under det samlede elevtal på den største skole, som er Frederiksberg Skole.

Her har man til gengæld alene i 9. klasserne flere elever, end der går i alt på kommunens mindste skole.

Det politiske flertal i Sorø Kommune er for øjeblikket i gang med en stor sparerunde, der også rammer folkeskolerne, men hidtil har der ikke været tale om at lukke eller sammenlægge nogle af de mindste skoler, skriver DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik