Sonay-vidne fundet død

Foto: TV ØST

Han vidnede mod sin bror i 2003 i sagen om æresdrabet på den 14-årige Sonay fra Næstved på trods af trusler. Mandag blev han fundet død i Stege. Politiet efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.

Et vidne i sagen om æresdrabet på indvandrer-pigen Sonay fra Næstved er fundet død. Den 34-årige farbroder blev i går formiddag fundet død på bostedet Oasen i Stege, skriver Ekstra Bladet.

På bostedet bor der psykisk syge, akut hjemløse og flygtninge. Ifølge Ekstra Bladet led farbroderen af depression og drak tæt.

I 2003 medvirkede han til at få sin bror dømt for æresdrabet på hans 14-årige datter. Politiet bekræfter, at han blev truet under retssagen. Han afslørede i retten, at Sonays forældre i hemmelighed havde arrangeret et tvangsægteskab for hende i Mellemøsten.

Politiet efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald, men umiddelbart tyder intet på noget kriminelt.

Tirsdag foretages der ligsyn, og onsdag bliver han obduceret.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App