Sommerland Sjælland kåret som bedste oplevelse

Hjemmesiden Børn i byen har kåret Danmarks bedste aktiviteter for de små, og Sommerland Sjælland er løbet af med titlen som bedste oplevelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommerland Sjælland er netop blevet stemt ind som bedste oplevelse på hjemmesiden Børn i byen. Siden giver et overblik over alt det, børnefamilier kan foretage sig, og flere end 30.000 brugere har deltaget i afstemningen.

Selv om sommerlandet i Nørre Asmindrup var oppe mod forlystelseskæmper som Tivoli, Zoologisk Have i København og Den Blå Planet valgte 46,1 procent altså at pege på Sommerland Sjælland som bedste oplevelse. Det er hårdt målrettet arbejde med at være god til at være lille og levere et kvalitetsprodukt, som her bærer frugt, lyder det fra Kåre Dyvekær, der ejer stedet.

Tak til ansatte

Han skynder sig at tilføje, at prisen aldrig var kommet i hus uden de mange dedikerede medarbejdere.

- Parken er ikke en oplevelse uden vores medarbejdere, og en stor del af æren for udmærkelsen skal også gå til dem, da de jo formidler den service og nærhed som familien Dyvekær/familien Sommerland gerne vil have, man får, når man er parken.

Udover bedste oplevelse er også blandt andet bedste tøjmærke, bedste forlystelsespark og bedste børnevenlige spisested valgt af bruger.
Her kan du se, hvem der ellers har modtaget priser.


Nyhedsoverblik