Sommerhusejere skal sortere mere affald

Odsherred Kommune vil indføre affaldssortering i sommerhusområderne. Håbet er, at det kan give mindre spild.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De 26.000 sommerhuse i Odsherred skal til at sortere deres affald.

Det har politikerne i byrådet besluttet, sådan så mindre affald fra kommunen i fremtiden skal brændes, og mere kan genanvendes.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Håbet er, at der med en bedre affaldssortering kan køres en fjerdedel mindre affald fra husene til forbrænding, oplyser kommunen.

I gennemsnit bliver der smidt 168 kilo affald ud per hus i sommerhusområderne i kommunen, så alt i alt vil besparelsen betyde, at 1.000 tons affald vil kunne genbruges i kommunen om året.

Kommunens planer betyder også, at genbruget af ting fra de almindelige husholdninger og erhvervslivet skal øges, oplyses det.


Nyhedsoverblik