Sommerhus brændte ned til grunden

Foto: TV ØST

Opdateret: Et sommerhus i Nykøbing Sjælland brændte i nat ned til grunden. Politiet vil nu undersøge, hvordan branden er opstået.

Et sommerhus på Bakkekrogen i Nykøbing Sjælland udbrændte natten til torsdag i en voldsom brand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 79-årig mand, der boede i sommerhuset havde selv ringet efter hjælp. Han var vågnet ved højt brag og set flammer ved stuevinduet. Han forsøgte selv at slukke med en brandslukker, men kunne ikke og tilkaldte brandvæsnet. 

Der var imidlertid ikke meget at gøre for brandvæsenet, da de kom frem.

- Da brandvæsenet kom frem til sommerhuset, var det allerede overtændt, og huset stod altså ikke til at redde, siger vagtchef Allan Kronvold til TV ØST.

Meldingen om branden indløb i nat klokken 03:25.

Den 79-årige havde inden sengetid tændt for et varmetæppe i sengen, mens han opholdt sig i stuen. Lidt senere kunne han lugte røg fra soveværelset og konstaterede, at varmetæppet havde brændt og svedet lagen, dyne og madras. Han slæbte det brændte udenfor på terrassen ved et stuevindue og slukkede det brændte med lidt vand. 

Politiet skal nu undersøge varmetæppet og finde ud af, om branden i sengetøjet kan være blusset op igen.

Ingen kom noget til ved branden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App