Solskin forsinker tog

Solen og de stigende temperaturer betyder forsinkelser på Sydbanen. Banedanmark sætter farten ned mellem Ringsted og Næstved

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Risikoen for varme skinner, de såkaldte solkurver, betyder at Banedanmark af sikkerhedsmæssige årsager nu sætter hastigheden ned til 80 km/t på togstrækningen mellem Ringsted og Næstved

Hastighedsnedsættelsen sker fra lørdag og foreløbig til og med tirsdag den 3. juni.

Lørdag bliver konsekvensen forsinkelser på 5 til 10 min og aflysninger af enkelte tog. DSB kører i fuldt omfang i myldretiderne morgen og eftermiddag, men med mindre forsinkelser på 5-10 minutter.

Søndag kører der i dagtimerne uden for myldretiderne og om aftenen kører kun ét tog i timen, der standser ved samtlige stationer mellem Ringsted og Nykøbing F. Også her må kunderne påregne mindre forsinkelser i størrelsesordnen 5-10 minutter.

 


Nyhedsoverblik