Soldater ønsker eksperter i vejbomber

Vejbomber koster liv og lemmer i Afghanistan. Danske soldater vil have udstationeret bombeeksperter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om vejsidebomber og miner udgør langt den største trussel for de danske soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan, så  mangler der specialister, der kan finde og uskadeliggøre Talibans vigtigste våben. Det siger to erfarne seniorsergenter fra ingeniørkorpset der begge har gjort tjeneste i Afghanistan, til Politiken.

Oversergent Morten Poulsen, der netop er kommet hjem fra tjeneste i Nato's hovedkvarter i Kabul, siger, at det er vejsidebomberne ikke kamphandlingerne, som folk dør af. Sammen med sin kollega Ryan Kreutzmann efterlyser han flere og bedre uddannede specialister, der kan afsløre Talibans bombebyggere og forhindre nye angreb.

I dag er der ingen danske eksperter i Afghanistan. I stedet skal britiske eksperter hjælpe danskerne. Selv om det ifølge den operative chef i Hæren, oberst Henrik Sommer, fungerer udmærket, har danskerne netop indført en nødprocedure, som betyder, at soldaterne må uskadeliggøre de vejbomber, de opdager, hvor briterne ikke kan nå frem til området.


Nyhedsoverblik