Soldat begravet (Video)

Overkonstabel Andreas Søgaard Brohus mistede livet i Afghanistan og blev onsdag begravet i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over 300 deltog i begravelsesceremonien i Herlufsholm Kirke, da 26-årige overkonstabel Andreas Søgaard Brohus onsdag fik sin militære begravelse. Han blev sammen med to kammerater dræbt den 17. juni, da deres køretøj under en eskortekørsel blev ramt af en vejsidebombe eller en mine i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Andreas Søgaard Brohus var nygift og havde netop været på bryllupsrejse, da han blev udsendt til Afghanistan. Det var den samme sognepræst, der for et halvt år siden viede Andreas Søgaard Brohus, som i dag måtte begrave ham.

- Det er jo frygteligt, ikke kun fordi han var soldat, men fordi han var så ung. Det er ikke svært at se, hvor sørgeligt det er, sagde sognepræst Henning Marcher.

Også forsvarsminister Søren Gade var mødt op til begravelsen.

- Jeg kan kun sige til familien at Andreas ikke kun var deres helt, han var vor alle sammens helt. Han døde, fordi han kæmpede for frihed for os alle. Ikke kun i Afghanistan men også så vi kan føle os sikre her i Danmark, siger Søren Gade.

Andreas Søgaard Brohus efterlader sig forældre, bror og søster samt sin hustru Linda.

[video:flv:090701_soldat_begravelse.flv]


Nyhedsoverblik