Soldat begraves

Den dræbte soldat Mads Lerche Rasmussen fra Slagelse begraves tirsdag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mads Lerche Rasmussen, 21 år, begraves tirsdag kl. 11 fra Sct. Mikkels Kirke i Slagelse.

Mads Lerche Rasmussen omkom d. 17. juni, da hans køretøj blev ramt af  en vejsidebombe under patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan. Sammen med Mads Lerche Rasmussen omkom de to soldater Andreas Søgaard Brohus og Martin Abildgaard.

Forsvarsminister Søren Gade deltager i begravelsen.

 

 

Faldne her fra regionen:

17.juni 2009 Tre soldater dræbt i Afghanistan, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion. De tre soldater var udsendt fra Antvorskov Kaserne, og to af dem boede her i regionen.

19. december 2008 Tre soldater fra Gardehussarregimentet i Slagelse dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan.

31. marts 2008 En soldat dræbt i Afghanistan. Soldaten, der døde efter hårde kampe med Taliban, kom fra Den Kongelige Livgarde, men var udsendt fra Gardehusarregimentet i Slagelse. To andre soldater blev såret under kampene.

17. marts 2008 To soldater dræbt da de blev udsat for et selvmordsangreb i Afghanistan. De to kom fra henholdsvis Gardehusarregimentet og Hjemmeværnet.

29. november 2007. To soldater fra Antvorskov Kaserne dræbt i Afghanistan, da de under patrulje faldt i et baghold. Den ene af de døde kom fra Skælskør.

16. oktober 2007 En soldat fra Ringsted død efter at han dagen forinden var blevet såret af en fjendtlig mortergranat

6. marts 2002 En soldat fra Gerlev omkom da han sammen med en anden soldat fra Ingeniørtropperne var i færd med at desarmere et gammelt missil i Afghanistan

 


Nyhedsoverblik