Søndag kommer vinteren: Op til 10 cm sne

Frost og op til 10 centimeter sne er i vente mod slutningen af weekenden og det kommer især til at ramme den nordlige del af regionen, lyder det fra DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man da ikke allerede har gjort det, så kan man godt bruge noget af søndagen på at finde kælken frem fra vintergemmerne.

Ifølge DMI vil et større snevejr nemlig trække hen over landet fra søndag aften, startende i den nordligste del af landet, hvorfra det gradvist vil arbejde sig ned over landet.

Kun bornholmerne ser ud til at gå ram forbi.

- Det rammer det meste af landet, og selvom der ikke falder lige meget sne alle steder, så kan der stedvist falde op til 10 centimeter sne, siger vagtchef hos DMI Mogens Rønnebek.

Samtidig med snefaldet vil temperaturerne de fleste steder holde sig under frysepunktet, så sneen ser ud til at blive liggende ind i den kommende uge.

For regionen lover DMI først tørt med nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen skyet nordfra, og mod aften sne i den nordlige del. Temperatur op mellem 3 graders frost og 1 grads varme, og svag til jævn nordlig vind, der drejer til vest.

I aften og i nat skulle blive skyet og med sne mange steder.

Først mandag har snevejret trukket over landet og videre til Tyskland. Til gengæld holder vinden sig nogenlunde i ro, så der skulle ikke blive de helt store problemer med snefygning på vejene, siger vagtchefen.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik