Et nyt it-system skal hjælpe kommunerne med at opsnuse sociale bedragere. Men it-løsningen møder nu kritik for at skubbe grænserne for, hvad en myndighed må gøre med borgernes persondata. Det skriver Information.
- Argumentet for at bruge denne it-løsning er, at elektronisk overvågning er bedre end dyneløfteri. Men det her er jo bare elektronisk dyneløfteri. Denne måde at registrere borgerne på er et meget vidtgående indgreb, siger lektor i persondataret på Aalborg Universitet Charlotte Bagger Tranberg til Information.
It-løsningen fra KMD hedder Kontroludtræk og går ud på, at kommunerne kan lave omfattende registersamkøringer af samtlige oplysninger om borgerne fra de forskellige myndigheder under kommunen. Kommunerne kan selv vælge hvilke slags sammenfald i folks personlige oplysninger, der skal 'poppe op' som mistænkelige og på den baggrund ende på kommunens såkaldte undringsliste.
Eksempelvis kan en kommune vælge at udtrække oplysninger om samtlige fraskilte fædres boligforhold, og hvis der bor flere enlige mænd i én lejlighed, dukker mændenes eks-koner automatisk op på kommunens undringsliste. Tesen er, at flere enlige mænd på én adresse kan være tegn på, at det er en proformaadresse, så mødrene til deres børn kan indkassere ekstra ydelser som enlige forsørgere. Kommunens kontrolgruppe kan derefter vælge at grave videre i de enkelte mødres sager for at kigge efter andre uregelmæssigheder eller de kan lade sagen ligge.
Men ifølge jurist og tidligere lektor i socialret på Den Sociale Højskole i København Simon Thorbek sætter KMDs it-system helt nye standarder for, hvor langt kommunen går i forsøget på at fange de sociale bedragere.
- Det er et skred i forhold til, hvad myndigheder før har tilladt sig at registrere om borgerne. Det virker som om, at den offentlige forvaltning forsøger at prøve af, hvor grænserne går for, hvad de kan tillade sig, siger han og bakkes op af Charlotte Bagger Tranberg, som slår fast, at det ikke er direkte i strid med persondataloven, men at denne slags registersamkøringer ligger i en juridisk »gråzone«.
Ude i kommunerne er man dog ikke i tvivl om, at systemet er en nem og effektiv måde at finde frem til de sociale bedragere. Én af de 17 kommuner, der i dag bruger KMDs it-løsning, er Hvidovre Kommune, hvor kontrolmedarbejder Birgitte Gulmark dagligt bruger de såkaldte undringslister til at indlede sager om socialt bedrageri. Nogle sager stopper efter, at borgeren er blevet indkaldt til en samtale, mens andre ender med, at borgerens ydelser bliver stoppet.
- Det her system sparer os en masse tid og kræfter og gør arbejdet meget lettere for os,« siger Birgitte Gulmark til Information.