Snydt af pantelåner

Et ægtepar fra Midtsjælland føler sig snydt og bedraget for flere hundrede tusinde kroner. Og meget tyder på, at mange flere familier er kommet i klemme hos en lokal pantelåner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For nogle måneder siden lånte ægteparret Linda og Niels Hass 400.000 kroner i mod pant i deres hus. Indtil videre har familien kun modtaget halvdelen af lånet, der blev optaget hos pantelåner virksomheden Lån og Finans, der ejes af direktør Erik Schack Nielsen.

-Han har snydt og bedraget os for 185.000 kroner, siger familien Hass fra Ringsted. Lån og Finans har fået to pantebreve i familiens ejendom, men har kun afregnet det ene pantebrev, derfor har familien nu anmelddt Erik Schack Nielsen til politiet.

- Vi mener han har snydt og bedraget os. Når vi ringer og rykker hos Lån og Finans, bliver telefonen ikke taget, fortæller Linda Hass fra Ringsted.

Ifølge den lokale avis er Lån og Finans nu gået i betalingsstandsning. Og ejeren ønsker kun at udtale sig til redaktøren på det lokale dagblad Sjællandske. 

-Jeg er overbevist om, at der er flere der er kommet i klemme end den familie TV2 ØST har talt med, siger redaktør Bjarne Robdrup, Sjællandske.


Nyhedsoverblik