Mange bliver snydt på nettet

Mange bliver SNYDT, når de handler på nettet. Senest er et computerfirma i Slagelse kommet under anklage for svindel. Der er nu 14, der har anmeldt firmaet til Politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snydt for 4.500 kroner:

En af dem, der er blevet snydt af Diamond Data Aps, er Søren Præsius fra Store Merløse.

Søren Præsius købte en bærbar til 4.500 kroner, men han modtog den aldrig. Han rykker Diamond Data Aps, og 14 dage senere skriver de, at computeren er sendt afsted, og de vedlægger et Track & Trace-nummer, så han kan følge pakken.

Der sker bare ikke noget, og da Søren Præsius tjekker hos Post Danmark, kender de ikke noget til pakken.

- Det er fuldstændig utilgiveligt. Man kan ikke behandle folk på den måde, siger Søren Præsius til TV2 ØST.

Søren Præsius har ikke meldt sagen til politiet. Hans bank har betalt ham pengene tilbage.

I starten af januar bestilte Ditte Lebrija to computerskærme hos Diamond Data, men varerne dukkede aldrig op.

- Jeg bliver gal og irriteret. Jeg synes, det er frækt. Og jeg håber, det kan blive stoppet ved alle de anmeldelser, som politiet får, siger Ditte Lebrija.

Efter at have ringet og skrevet adskillige mails til firmaet, googlede hun Diamond Data på internettet og fik sig noget af en overraskelse.

Over 100 brugere på hjemmesiden trustpilot.dk havde skrevet dårligt om firmaet i Slagelse.

- Alle skrev jo kun dårligt om Diamond Data, og det fik så også mig til at komme med min historie. Det gik jo også op for mig hvor mange, der faktisk var snydt. Jeg tænkte hold da op, hvem har samvittighed til sådan noget, siger Ditte Lebrija.

Ditte Lebrija har i dag fået sine godt 2600 kroner tilbage af banken og har anmeldt firmaet til politiet.

- Jeg burde selvfølge nok have tjekket firmaet. Men nogle gange så er det jo sådan noget impulsivt, og man slår til i en fart, og så er man uheldig, siger hun.

Sagen ligger nu hos politiet.

 

 

Sådan undgår du at blive snydt:

 

E-handelsfonden anbefaler, at man som bruger forholder sig konstruktivt kritisk til de indlæg, man kan finde på Trustpilot.


Nyhedsoverblik