Snuppet med amfetamin og narkoregnskab

En 24-årig kvinde og en 26-årig mand blev torsdag anholdt, efter at politiet fandt 716 gram amfetamin og et narkoregnskab i kvindens lejlighed i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiets specialpatrulje ransagede torsdag klokken 13.22 en lejlighed i St. Jørgens Park i Næstved. Her fandt betjentene 716 gram amfetamin og et såkaldt narkoregnskab.

Lejlighedens beboer, der er en 24-årig kvinde, samt en 26-årig mand fra Borup blev anholdt og sigtet for salg af narkotika. De forventes fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved fredag.


Nyhedsoverblik