Snuppet med 200 kartoner cigaretter

En mand blev snuppet med bilen fuld af cigaretter i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Under en omfattende politiaktion onsdag aften, hvor politiet lagde en ring omkring såvel Slagelse som Næstved for at dæmme op for et stigende antal indbrudstyve, fik politiet brug for at ringe til Skat, fortæller Sjællandske.

I Slagelse blev en 40-årig mandlig bilist afsløret med 200 kartoner cigaretter i bilen. Han forklarede politiet, at de var til eget forbrug. Den hoppede betjentene ikke på.

- Vi ringede til Skat, og de var hurtige til at rykke ud. Manden skal betale 40.000 kroner i afgift, og så får han også en bøde. Så vidt jeg ved, så er det regnestykke let i Skat. Man ganger med to, siger Frank Toftum, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik