Snu damer bag stille alliance

Skal man være højrystet eller stille? Borgmestrene i regionen har benyttet sig af vidt forskellige strategier for at få det bedste sygehus til byen i den store kamp om sygehusene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skulle man vælge den stille eller den højrøstede strategi for at få det bedste sygehus til ens by? Det valg har mange borgmestre i regionen stået overfor i disse dage.

- Vi valgte den stille strategi, siger Lis Tribler (S), der er borgmester i Slagelse.

Borgmester Maria Stærke (S) fra Køge og borgmester Lis Tripler fra Slagelse har dannet den stille alliance. Køge kunne vinde supersygehuset, mens Slagelse kunne få et akutsygehus.

- Vi valgte den rigtige måde. Det var det stille, hårde slid, der kunne betale sig, siger Køges borgmester Maria Stærke. 

Den anden mulighed var den højrystede strategi med store ord.

- Det er et selvmål ud over alle grænser, har Ringsteds borgmester Niels Ulrich Hermansen (V) blandt andet udtalt, da det viste sig, at en stor gruppe af regionspolitikerne ville stemme for Køge-modellen.

Samtidig har Næstveds borgmester Henning Jensen (S) gået i spidsen for et stort fakkeltog. En demonstration, der skulle presse på for, at supersygehuset kom til Næstved. 

Den højrystede strategi falder ikke i Køge-borgmesterens smag.

- Jeg synes, at det hele er blevet meget overdramatiseret.

De to borgmestre holdt en række uformelle møder og var enige om den stille strategi.

- Det har været et godt samarbejde. Vi har også tidligere arbejdet sammen. Det givet tillid, siger Lis Tribler.

Den stille alliance rystede dog lidt i forløbet.

- Man kan godt vakle lidt, men så er det vigtigt at have is i maven, siger Maria Stærke.

I aften vil det vise sig, om den stille strategi var den rigtige. Regionsrådet er netop nu i gang med at stemme, om de forskellige sygehusmodeller.


Nyhedsoverblik