Regionens pendlere måtte forberede sig på ekstra køretid og lange køer, da de torsdag morgen begav sig ud på vejene
En voldsom snestorm ramte nemlig lige midt i morgenens myldretid.
Falck og Dansk Autohjælp har været ude til 225 fritrækninger i Region Sjælland i løbet af formiddagen.
- Folk er begyndt at køre rigtig godt i snevejret. farten er blevet sat rigtig meget ned, og så er de ved at være vant til at køre i det her vejr. Trafikradioen er også blevet god til at opdatere bilisterne, siger René Duelund Sørensen, fra Dansk Autohjælp.