Brand i container og tag på snedkervirksomhed

Tidligt torsdag eftermiddag gik der ild i en spånsilo og et tag på en mindre træ- og finervirksomhed i Bårse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En container med trænerspåner og taget på snedkervirksomheden 'Bårse Finér-Inventar' brød torsdag eftermiddag i brand på Lundbyvej i Bårse.

- Der var meget røgudvikling, og det var svært at slukke flammerne i træspånerne, men vi fik alligevel hurtigt situationen under kontrol, siger beredskabschef Per Harris fra Vordingborg Brandvæsen, der mener, at branden formentlig opstod i containeren, hvor der lå varm lak fra en behandling af en bordplade tidligere på dagen.

Brandvæsenet modtog alarmen klokken 13.00. De ankom kort efter til adressen og gik i gang med at slukke ilden i taget for at forhindre, at flammerne bredte sig yderligere.

- I begyndelsen koncentrerede vi os om bvgningen for at redde virksomheden. Vi fik hurtigt skåret et rør af, der forbandt bygningen til cointaineren, så vi havde mulighed for at holde branden til ét sted, siger Per Harris.

Undervejs blev brandvæsenet dog nødt til at kalde ekstra bemanding for at være sikre på, at de havde vand nok. Ingen mennesker kom til skade.


Nyhedsoverblik