Smed sejren i sidste sekund: NFH fik uafgjort mod FC Midtjylland

I store dele af kampen lignede det ellers en sejr til Nykøbing Falster Håndboldklub, men ved kampens sidste sekund endte et straffekast til modstanderne duellen uafgjort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nykøbing Falster Håndboldklub har endnu ikke formået at vinde på udebane i denne sæson i Dame Håndboldligaen, men onsdag aften var det ganske tæt på.

Med et sekund tilbage førte Nykøbing Falster 26-25 over FCM Håndbold i IBF Arena i Ikast, men hjemmeholdet sikrede 26-26 på et straffekast ét sekund før tid.

Det betyder, at FCM tager førstepladsen i ligaen med 15 point, mens NFH når op på 11 point.

14-12 til FCM ved pausen

De tog hold fulgtes ad i begyndelsen, hvor det blev både 4-4 og 5-5 efter ni minutter, men herefter trak jyderne fra med 9-6 efter 17 minutters spil.

Nykøbing Falster var før opgøret ligaens mest scorende hold, men har samtidig lukket mange mål ind, og de lokale damer holdt fast i opgøret, blandt andet takket være landsholdets Kristina "Mulle" Kristiansens hurtige fødder i offensiven.

Med fem minutter igen af første halvleg var stillingen således 11-11, men trods en tominutters udvisning til Mariana Costa, bragte NFH sig foran i undertal, men FCM straffede gæsternes fejl og gik til pause foran 14-12 i en halvleg, hvor det bølgede frem og tilbage.

NFH trak fra

Efter pausen gik det stærkt, da Mette Iversen i Nykøbing Falster-målet tog et straffekast og holdet stormede videre og kom foran 20-17, mens hjemmeholdet virkede rystet.

Hjemmeholdet skruede så tempoet i vejret, og Louise Burgaard udlignede til 20-20 med 14 minutter igen.

Nykøbing Falster kom tilbage med Kristina Kristiansen som primus motor og bragte sig i spidsen med tre mål igen og 23-20-føring.

Louise Burgaard kæmpede for at holde FCM inde i opgøret ved stillingen 22-24 til gæsterne, hvor Mette Iversen klarede sit andet straffekast, og Kristiansen hamrede gæsterne på en ny tremålsføring.

På en kontra øgede Simone Toftdahl til Nykøbing Falster-føring 26-23 med to minutter igen, men med et halvt minut tilbage var FCM blot bagud med 25-26, mens hjemmeholdet havde 20 sekunder til at etablere et angreb.

 Udligningen kom så i sidste sekund, da Johanna Ahlm scorede på et straffekast.

- Vi er selvfølgelig skuffede, vi var meget tætte på at få de to point i dag, men nåede det alligevel ikke. Sådan er håndbold og der er ikke noget at gøre ved det, selvom det er super ærgerligt, sagde Nanna Willumsen til TV 2 SPORT lige efter kampen.   

/Ritzau/Camilla Laursen


Nyhedsoverblik