Småkagekonflikt giver plads til TSS-spillere

Foto: TV ØST

På grund af en strid om småkagesponsorer er fem badmintonspillere ekskluderet fra VM. Det giver plads til to ekstra spillere fra Team Skælskør-Slagelse.

Den enes død, den andens brød. Eller måske skulle man rettere tale om småkager i den her sammenhæng, hvor det netop er en konflikt om to småkageproducenter, der nu gør, at to ekstra badmintonspillere fra Team Skælskør-Slagelse (TSS) bliver udtaget til VM ved Surdiman Cup.

Det er Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup Sørensen fra TSS, som kan checke ind i lufthavnen sammen med fire andre spillere, der er udtaget på baggrund af fem eksklusioner.

Må ikke reklamere for konkurrent

De seks nyudtagede spillere skal afløse profilerne Kamilla Rytter Juhl, Christinna Pedersen, Joachim Fischer, Mathias Boe og Carsten Mogensen. Baggrunden er, at de har private sponsoraftaler med Kjeldsen Cookies, og aftalen med firmaet betyder, at de ikke må reklamere for konkurrerende virksomheder.

Derfor har de afvist at stille op for landsholdet, som forud for Surdiman Cup indgik aftale med småkagefirmaet Danisa som sponsor.

Kjeldsen Cookies og Danisa konkurrerer om de asiatiske småkage spiseres gunst, men ligger også i retlig strid, fordi Kjeldsen Cookies mener, at Danisa udgiver sine produkter for at være danske uden reelt at være det.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App