Små foreninger taber formuer til AffaldPlus

Foto: TV ØST

AffaldPlus vil fremover selv sælge ting fra genbrugspladserne i selskabets seks kommuner i deres egne genbrugsbutikker.

Hvert år indtil nu har det årlige loppemarked givet Vetterslev-Høm Gymnastikforening, VHG, cirka 150.000 kroner i overskud. Omkring 2/3-del af overskuddet kommer fra salg af ting, som folk har afleveret på genbrugspladsen i containeren til direkte genbrug.

AffaldPlus har besluttet selv at sælge tingene fra genbrugspladserne i selskabets seks kommuner i egne genbrugsbutikker.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Det gør vi for at maksimere genbruget, siger Allan Johansen, chef for genbrugspladserne i AffaldPlus.

Det er de kede af i VHG.

- Vi må skaffe ting hos folk privat eller se, om vi kan få flytte-eller dødsboer. Det er bare et svært område at komme ind på, fordi der er så mange spillere i forvejen, siger VHG's Ellen Jensen.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App