Sligrende bil med trailer fyldt med tyvekoster

Politiet i Hobæk jagtede mandag morgen en bilist, der var påvirket af medicin eller stoffer. Han påkørte to patruljevogne og havde traileren fyldt med tyvekoster.

Der skulle to patrulejvogne og sømmåtter til at stoppe en bilist i Odsherred mandag morgen. Han havde da også god grund til at forsøge at flygte fra politiet, da han havde traileren fyldt med sjålne haveredskaber og værktøj. Desuden var han påvirket og kørte uden kørekort.

Politiet i Holbæk fik mandag morges en melding om at en fire-hjulstrækker med trailer slingrede afsted på Nykøbingvej nord for Tuse Næs. En patruljevogn rykkede ud og forsøgte at stoppe bilen. Det fik blot føreren til at påkøre politibilen og fortsætte flugten.

Endnu en patruljevogn kom til, og der blev lagt sømmåtter ud på Ny Bjergstedvej ved Stigs Bjergby. Fire-hjulstrækkeren punkterede og påkørte nu den anden patruljevogn, der dog fik stoppet bilen.

Det viste sig, at traileren var fyldt med store havemaskiner og værktøj, som i nat eller tidligt på morgenen var blevet stjålet fra AS Service i Nykøbing Sjælland. Der var tyvekoster for mellem 200.000 og 400.000 kroner.

Den 28-årige fører af bilen har ingen fast bopæl. Han var så påvirket af stoffer eller medicin, at politiet ikke kunne afhøre ham. Han havde ikke kørekort.

Hvis manden ellers er i stand til at tale mandag eftermiddag, vil han bliver fremtstillet i grundlovsforhør sidst på dagen.

Følg jagten på kortet herunder:

Vis stort kort

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App