Der er masser at lave for entreprenørfirmaet Georg Berg A/S i Slagelse. Siden januar i år har de fordoblet antallet af ansatte fra 70 til 140, skriver Sjællandske.
Dermed er firmaet ved at være tilbage på det niveau, det var på før krisen.
Det er især opgaver med at bygge nyt laboratorium til Novo i Måløv og projekter i Storkøbenhavn, der har fyldt ordrebørgerne, men firmaet glæder sig også over, at der lokalt er masser at se til.
Det ser da også ud til, at håndværkerne i Georg Berg også det næste års tid kan se frem til masser af arbejde. I hvert fald er ordebeholdningen ifølge Sjællandske historisk stor og har en værdi af 250 millioner kroner, hvoraf cirka halvdelen er opgaver i lokalområdet.