Slagelse Tennisklub kåret til årets klub 2015

Tennisklubben i Slagelse hædres for at give ansvar og tillid til de unge, og for at være Vestsjællands ”moderklub”.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Slagelse tennisklub kan de nu bryste sig af, at de er Danmarks bedste klub i 2015.

- Vi er selvfølgelig rævestolte af prisen. Det er noget, vi har arbejdet målrettet med, og det har været en af vores målsætninger i mange år, siger Næstformand i Slagelse Tennisklub, Henrik Maris.

Klubben har blandt andet en ung bestyrelse, hvilket også er en af grundene til, at klubben har fået den fornemme pris, at de giver unge et ansvar. Derudover er de gode til at tiltrække spillere fra nabo-klubberne i vintersæsonen, og så lægger de også lokaler til blandt andet trænerkurser.  

Slagelse Tennisklub har også et godt samarbejde SFO-ordningerne og laver skole-tennis. Det betyder, at Slagelse Kommune har indgået en treårig aftale om med-finansiering.


Nyhedsoverblik