Slagelse Kommune sparer på handicappede

På to år er Dansk Handicap Forbund i Skælskør og Korsør blevet skåret 86 procent i støtte til udflugter. Det går ud over det sociale liv, mener medlemmerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sidste par år er den årlige ferietur for Dansk Handicap Forbunds lokaladeling i Korsør og Skælskør gået til Polen og Sverige, men i år er den droppet. Der er ikke penge nok, fortæller formand Kirsten Rønhoff Hansen. Det er til stor ærgelse for foreningens medlemmer.

- Det er jeg rigtig ked af. Det er nogle skønne ture, siger Mona Andersen, der er medlem i foreningen på 4. år.

I 2013 støttede Slagelse Kommune foreningen med 70.000 kroner. I år 2015 er beløber på 10.000 kroner. Det betyder et fald på 86 procent. 

Den store skæring betyder færre udflugter for foreningens medlemmer og dermed også mindre tid til hygge med vennerne. Hvert år har foreningen arranget en lokal bowlingtur, men også den er aflyst på grund af manglende plads i budgettet.

- Ud og bowle, det kommer vi ikke i år. Det er ellers så hyggeligt. Selvom om man er handicappet, kan man jo sagtens bowle. Det har vi jo set, siger Mona Andersen. 

Beskæringen bekymrer

Kommunens beskæring bekymrer formanden for lokalafdelingen. De bliver nu nødt til at sætte deltagerbetalingen op og frygter derfor, at medlemstallet snart vil falde. I værste fald kan beskæringen få den yderste konsekvens.

- Hvis vi ikke får midler fra Slagelse Kommune længere, så kommer vi til at lukke i forbindelse med vores generalforsamlingen næste år. Det er jeg overvevist om, siger hun.

I december 2014 klagede foreningen over Kommunens afgørelse og efterspurgte en egentlig forklaring på den faldende støtte. Det skabte dog ingen ændringer i kommunens afgørelse. De fatsholder, at det er et spørgsmål om prioritering.

- Det er godt nok den forening, der er blevet skåret mest, men det er ikke den eneste. Vi er simpelthen nødt til at prioritere, de penge vi har, og få mest mulig social frivillig arbejde ud af det, siger Michael Gram (DF), der er formand for Sundheds- og Seniorudvalget i Slagelse Kommune.

Næste gang foreningen kan søge om støtte, er i oktober


Nyhedsoverblik