Slagelse Kommune ændrer regler for parkering

Slagelse Kommune gør det igen muligt for personbiler at parkere halvt oppe på fortovet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bil parkeret med 2 hjul oppe på fortorvet bliver igen et lovligt syn i Slagelse kommune.

Kommunen har nemlig i samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi besluttet at give grønt lys for parkering halvt oppe på fortovet, hvor det ikke er til gene for trafikken eller færdslen på fortovet.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Den 1. marts i år blev nye regler for parkering indført – men kommunerne kan dog lempe reglerne, når det kommer til parkering på fortovet. Det er det Slagelse gør, ved at tillade det.

Tidligere har Stevns og Næstved kommuner også lempet reglerne.

I Slagelse mener man, at de nye regler vil få trafikken til at flyde bedre.

- Det er Center for Teknik og Miljøs vurdering, at en lempelse af parkeringsbestemmelserne i færdselsloven vil understøtte en bedre fremkommelighed på flere af kommunens veje indenfor byzonen, fortæller Elvin Rahbek Jensen, vejingeniør i Center for Teknik og Miljø, Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

Læs mere hos Slagelse Kommune her: www.slagelse.dk/parkering


Nyhedsoverblik