Slagelse går glip af 40.000 spejdere

Den store spejderlejr i 2017 kommer til at foregå i Sønderborg. Dermed går Slagelse glip af de 40.000 spejdere, der deltager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ellers lige ved og næsten, men det bliver altså ikke Slagelse, der får glæde af de 40.000 spejdere, der deltager i den store spejderlejr i 2017. I stedet er det sønderjyske Sønderborg, der er blevet valgt som værtsby, skriver børne- og ungdomsbevægelsen Spejderne i en pressemeddelelse.

- Vi har valgt at indgå partnerskab med Sønderborg Kommune, fordi kommunen arbejder målrettet med at give børn og studerende særlige kompetencer inden for teknologi, videnskab og interkulturel forståelse. Det er initiativer, som giver mening for os som spejdere og et stærkt fundament for vores partnerskab med Sønderborg, fortæller Finn Dybbøl fra Spejderne.

Den store sommerlejr bliver holdt hvert 5. år, og hele 21 kommuner havde lagt billet ind på at stå for begivenhederne i 2017. 6 var med i slutsporten heriblandt Slagelse Kommune, men det blev altså Sønderborg, der løb med spejderlejren.

Fakta om Spejdernes Lejr

  • Spejdernes Lejr er en fælles lejr for de 5 danske spejderkorps. Den første Spejdernes Lejr blev afholdt i 2012 i Holstebro og var Danmarkshistoriens største spejderlejr med 37.300 deltagere og tusinder af andre gæster.
  • Hele 21 kommuner havde meldt sig ind i kapløbet om at blive vært for Spejdernes Lejr, og Frederikshavn, Holstebro, Slagelse, Esbjerg og Kerteminde var med i det tætte opløb.
  • Du kan læse mere om Spejdernes Lejr på http://spejderneslejr2017.dk.

 


Nyhedsoverblik