Slagelse bus i dødsulykke

Skibussen, der forulykkede i Tyskland natten til lørdag, er fra Egons Turistbusser i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre personer blev dræbt og 13 kvæstet ved dødsulykken i Tyskland, hvor en dansk skibus kørte galt ved Dessau 150 kilometer fra Berlin. De dræbte er voksne.

Den forulykkede bus kommer fra Egons Turistbusser i Slagelse.

Adskillige er svært kvæstede, oplyser talskvinde Bianca Müller fra politiet i Dessau til Ritzau.

Den ene af chaufførerne slap uskadt fra ulykken, mens den anden blev kvæstet og indlagt på hospital. De 13 kvæstede er ifølge Københavns Kommune indlagt på to forskellige hospitaler, og forældre og pårørende rejser i løbet af lørdag til Tyskland med bus.

Børnene fra ungdomsklubben Kærnehuset på Amager var på vej på skiferie i Østrig, da bussen omkring klokken 01 kørte galt på motorvejen omkring 150 km syd for Berlin.

I bussen var 67 personer. Børn, som går i 5. til 8. klasse, forældre og ledere og desuden de to chauffører.

 


Nyhedsoverblik