Slagelse-bank lukker ned

Foto: TV ØST

Andelskassen J.A.K. Slagelse er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet med øjeblikkelig virkning.

Det er Finanstilsynet, der har meddelt Finansiel Stabilitet, at J.A.K. Slagelse er i nød, og at der ikke er udsigt til en løsning.

Andelskassen, der også tidligere har været meldt i krise, mangler simpelthen kapital.

Læs også: Endnu en lokal sparekasse i dyb krise

Bestyrelsen er fratrådt

Finansiel Stabilitet har netop til opgave at afvikle nødlidende banker, og de har besluttet, at overtage kontrollen med J.A.K Slagelse øjeblikkeligt. Det fortæller de i en pressemeddelelse. Det betyder, at bestyrelsen er fratrådt, og Finansiel Stabilitet vil i løbet af mandag aften kigge nærmere på, hvilke foranstaltninger der skal nu skal sættes ind.

Læs også: Andelskasse skal stoppe store udlån 

Ifølge Finansiel Stabilitet, så vil andelskassen fortsat kunne betjene sine kunder med de mest basale bankopgaver fra tirsdag morgen.

Udover hovedkontoret i Slagelse, så har banken også filialer udenfor regionen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App