Skypumpe set ved Tuse Næs

Foto: TV ØST

En skypumpe blev fredag eftermiddag set ved Tuse Næs ved Holbæk.

En skypumpe er fredag eftermiddag blevet set på Tuse Næs nord for Holbæk.

Det fortæller vores seer Louise Mizi Frimann, der har sendt dette billede af skypumpen til os.

Passer på vejrtypen

Fredag har en lang række kraftige byger passeret ind den nordlige del af vores region – og en skypumpe er slet ikke usædvanlig, som vejret er nu.

Det oplyser vagthavende meteorolog Frank Nielsen fra DMI.

- Vi har ikke selv målt en skypumpe, men det kræver også, at de nærmest rammer vores målestationer. Med de kraftige byger, der er kommet ned fra Sejrøbugten i dag, er en skypumpe dog slet ikke en overraskelse, siger han til TV2 ØST.

Ingen meldinger om skader

Frank Nielsen siger, at skypumpen kan være hjulpet på vej af den høje temperatur på vandet i den nærliggende Isefjord.

Vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de ikke har modtaget meldinger om skader eller problemer som konsekvens af en skypumpe.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App